Oprindeligt var genforeningsmonumentet rejst ved Tarm Realskole (nu Vestjysk Gymnasium i Tarm) og blev afsløret den 14. september 1919 under overværelse af mere end 2000 tilskuere. 

Det var rektor, S. Madsen-Mygdal, der har stået bag det imponerende monument. Bronzerelieffet illustrerer moderen, der omfavner sin hjemvendte søn, medens man ser den opgående sol i baggrunden. Ved monumentets fod står en sten, der blev tilføjet ved genetableringen af monumentet ved den sidste flytning.  

Allerede ved udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 havde Madsen-Mygdal tænkt, at han ville rejse et mindesmæ...

Den 9. juli 1921 blev genforeningsstenen i Skjern afsløret i overværelse af en tusindtallig menneskemængde. Skjernkredsens folketingsmand, tidl. indenrigsminister Sigurd Berg foretog afsløringen og holdt indvielsestalen. Førstelærer Edsen Johansen forfattede ikke blot teksten, men leverede også tegningen til stenhuggeren. Stenen blev skænket af gårdejer Anders Johansen, Faster sogn, i hvis grusgrav den lå.

Enkefru købmand Lauridsen skænkede en plads midt i byen, hvor mindet oprindeligt blev rejst. Pladsen blev indhegnet med tilhuggede granitsten, forbundet med jernstænger og beplantet med b...

Genforeningsstenen i Lem blev rejst i 1920 af Borger- og Håndværkerforeningen i Lem.

En slægtning til St.St.Blicher, nemlig journalist J. Blicher, Ringkøbing har forfattet indskriften, som blev indhugget af en 86-årig veteran fra 1864. Han havde dengang været i tysk fangenskab, og dér lært stenhuggerfaget. I en svag buelinje på hver side af en indhugget syvstjerne står øverst årstallene. Nedenunder står teksten.

Stenen blev oprindelig rejst ved jernbanestationen i anlægget kaldet "Bækkelund".

Genforeningsstenen står i et indhak i hækken på en betonsokkel med natursten. Anlægget måler ...

Afsløringen af genforeningsmindet i Højmark var den 6. oktober 1920. Ved afsløringsfesten talte pastor Jørgen Eriksen, Asserballe på Als og sognets præst, J.F.V.M. Kelstrup. Lærer Agerskov har både fundet hovedstenen og forfattet teksten.

Omkring hovedstenen er der rejst en halvcirkel af sten, der minder fremtrædende sønderjyske politikere: Krüger - Junggren - Ahlmann - Gustav Johannsen - H.P. Hanssen - Jessen

Genforeningsstenen står på en rund cementsokkel, ca. 1,1 m. i dia. i et halvcirkelformet anlæg belagt med grus og kantet med betonsten. Hele anlægget måler 2 x 5 m.  Genforeningsst...

Afsløringen af genforeningsstenen i Hvingel fandt sted den 6. juli 1920 og blev foretaget af lærer Hjalmar Svane, der også var initiativtager til rejsning af stenen, som oprindeligt stod ved skolen. Stenens tekst er påmalet.

Stenen er omtalt i årsskrift 2002 fra Hee Lokalhistoriske Arkiv.

Genforeningsstenen er af grå granit. Den måler 0,7 m. i tykkelsen, 0,87 m. i bredden og 1,05 m. i højden. Den står ca. 5 m inde på grunden - men kan ses fra vejen.

Genforeningsstenen på ejendommen Skovlyst ved hedeplantagen Haarkær er rejst af ejendommens daværende ejer, tandlæge N. Thorlacius-Ussing, Vejle. Afsløringen fandt sted den 19. juni 1921 og mere end 300 personer i afsløringsfesten.

I en ramme af de 2 sønderjyske guldhorn, som er indhugget efter tegning af arkitekt Christof Hans står teksten.

Nederst er de to relevante årstal.

Tandlægen havde indbudt 14 landskendte digtere til en konkurrence om indskriften. Der indkom 21 forslag, som blev overgivet til en dommerkomite, bestående af rektor J. Alsted, sagfører Gyntelberg og sønderjyden, ...

Afsløringen af genforeningsstenen i Herborg fandt sted den 15. juni 1922.

Folketingsmand, redaktør A. Lebeck, Haderslev foretog afsløringen. Desuden blev der talt af sognepræsten, Paul Birger Eller.

Indskriften indeholder Bjørnstjerne Bjørnsons 7. vers i Norges nationalsang.

Den store 7 tons tunge sten er skænket af Amalius Sørensen, Sandberg, Vester Herborg - fundet på en af hans marker.

Genforeningsstenen blev rejst foran stationsbygningen og kørt den 2 km lange strækning fra fundstedet på en blokvogn trukket af samtlige beboere i forening.

Mindestenen er af lysegrå granit. De...

Genforeningsstenen i Hanning blev rejst og afsløret den 6. september 1920.

Johs. Vejlager skrev: "En gammel Veteran fra 1864, Husmand Chr. Møller fra Herborg, har indhugget Indskriften, og saaledes baade med Vaaben i Haand kæmpet for Sønderjylland og med Hammer og Mejsel udført Mindesmærket for dets Genforening med Moderlandet."

Et sogneudvalg har forfattet indskriften. Den næsten 3 meter høje sten stammer fra Dalgaards Hede i Finderup. Højen er skænket af gårdejer Morten Nor. Der blev også rejst en flagstang med tilhørende flag, der blev skænket af Hanning Ungdomsforening. Flagstangen e...

Genforeningsstenen i Faster by blev afsløret i forsommeren 1921, hvor størstedelen af sognets beboere var mødt op. Inskriptionen blev udvalgt blandt 17 indkomne forslag, og valget faldt på den af gårdejer Mads Bendtsen, Faster Kirkeby forfattede tekst.

Stenen blev fundet på K. Nielsens mark, ca. 2 km. fra skolen, hvor stenen i første omgang blev rejst.

Mindestenen er af lys granit. Den måler 0,6 m i bredden, 1,1 m længden og 1,6 m i højden