15. juni 1923 blev genforeningsstenen i Ry afsløret. Det var førstelærer Fjeldsted, Ry der havde foranlediget mindet rejst, ligesom han har forfattet indskrifterne. På bagsiden var teksten indhugget med runer (indskriften er stort set væk i dag).

Dette sidste hentydede til, at Sydslesvig forblev på den anden side af grænsen.

Mindestenen er af grå granit og måler 1,3 m. i bredden og 1,4 m. i tykkelsen og 1,1 m. i højden. Runerne på bagsiden er ikke opmalet og er er vanskelige at læse (2022)

Den 15. juni 1921 blev genforeningsstenen ved Ringkloster afsløret. Teksten på stenen er forfattet af lærer H. Poulsen.

Stenen bærer spor af tilhugning, så der er måske tale om en syldsten fra det gamle nonnekloster, der er kendt fra 1203 og har givet navn til lokaliteten.

Huset ved siden af stenen er Ringkloster gamle skole.

Det var skoledistriktets beboere, der med penge og stor indsats med planering, kørsel af stenen, som gjorde muligt at rejse genforeningsmindet. 

Mindesmærket står på en ca. 3 x 4 x 1 m stor jordhøjning, hvorpå der står et jævngammelt træ samt en genforeningsst...

"Nørre Vissingstenen er den eneste genforeningssten i Veng Sogn. Søren Peter Hummeluhre, lærer i Nørre Vissing 1903-1919, har bekostet stenen rejst. Hanfandt stenen ved ”Højgård”, og han har selv hugget indskriften. Øverst er sat håbets anker i kærlighedens ring og derunder in-skriptionen.

Hummeluhre fik så sine elever til at slæbe stenen, der blev anbragt på en slæde med meder, op på bakken syd for byen, hvor den blev afsløret ved en fest Valdemarsdag - den 15. juni 1920 - med deltagelse af 600 mennesker. Pladsen omkring stenen - en gammel grusgrav, der også kaldtes ”Den røde hule” - var i...

Lærer Hjuler afslørede den 31. marts 1921 genforeningsstenen i Låsby. Han havde også forfattet indskriften, medens det var pensioneret lærer Hummeluhre, Nørre Vissing, der havde indhugget teksten. Øverst er en tegning af "det helede led" omgivet af en ring.

Genforeningsstenen står på en sokkel af natursten, der er 1,8 x 1,25 m og er 0,35 m høj. Stenen er 1,15 m lang, 0,4 m bred og 1,85 m høj. 

Søndag, den 11. juli 1920 afsløredes genforeningsstenen i Lillering skov - den daværende festplads, hvor gårdejer Martin Due, Skovby og folketingsmand N. Kristensen talte. Under en opgående sol er indhugget teksten.

Genforeningsstenen blev rejst af Aarhus Amts Skytte- og Gymnastikforenings 4. hovedkreds (AGF).

Den 27. maj 1989 blev stenen flyttet og sat ud mod landevejen ved siden af indkørslen til den nybyggede restaurant,. Faner fra Århus Samvirkende Soldaterforeninger smykkede højtideligheden, og blandt dagens talere var sognepræst Dorthe Friis Hansen, Skovby. 

Genforeningsstenen s...

Den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Gjesing by afsløret af sognepræst N.F.S. Holm, Fruering, idet den 89-årige veteran Jens Frandsen, Gjesing foretog selv afdækningen. Hovedstenen er flankeret af to sten, som bærer tekstet.

I forbindelse med rejsningen af stenen blev der i fundamentet under stenen indstøbt en flaske, indeholdende et eksemplar af alle de på det tidspunkt gangbare skillemønter og en beretning om stenens historie, hvoraf følgende uddrag gengives:

"Efter Folkeafstemningen i første Zone, den 10. Februar 1920, var det givet, at Danmark vilde faa en Del af det i 1864 tab...

15. juni 1921 var der fest, hvor genforeningsmindet i Flensted blev afsløret. Til festen var sognets veteraner indbudt som æresgæster, og kaptajn J.H. Dohlmann fortalte minder fra 1864. Lærer E. Harlou, Flensted skole har forfattet indskriften.

Pladsen, hvor stenen står i dag, var før en slags "losseplads", indtil købmand J. Christensen og gårdejer N. Olsen foreslog at bruge pladsen til et genforeningsmindesmærke. Der blev valgt et 7 mandsudvalg, der henvendte sig til arkitekt V.H. Hammer, København. Han arbejdede vederlagsfrit med den tegning, hvorefter pladsen blev reguleret og mindet ops...

Ejer Bavnehøj blev i 1917 fredet og derefter købt af et privat konsortium. Stenen blev rejst på initiativ af lærer Johansen, Hobro. Indskriften var forfattet af lærer Fr. Sørensen, Bjøstrup skole.

Ved afsløringsfesten den 3. december 1920 holdt lærer Christensen, Tåning, festtalen, mens formanden for Ejer Bavnehøj afslørede stenen.

Stenen er en 13 tons tung, utilhugget natursten, givet af gårdejer Niels Sørensen, "Toftegaard", Elling og fundet på hans mark 3 km fra højen. Genforeningsstenen er 1,5 x 0,7 m og 3,4 m høj. Den blev september 2017 flyttet ca. 20 m til stenens nuværende placer...

Bekostet af en folkeindsamling opførte man det 12,5 m høje Genforeningstårn tegnet af arkitekt Jens Laustsen. Tårnet, der stod færdigt i 1924, består af en dobbelt triumfbue - en bue vendt mod hvert verdenshjørne. Mod syd ses en markant portrætbuste af Christian 10.

Ved opførelsen fjernede man en gravhøj, der dog blev genskabt omkring tårnet.

Tårnet, der er opført af mursten, er 8,1 x 8,1 m stort og 12,5 m højt. Tårnet, der har fire ben som måler 2,5 x 2,5 m, er udformet som en dobbelt triumfbue.

Mod nord er øverst på tårnets yderside opsat metalbogstaverne: ”Rejst af det danske folk”...

Genforeningsstenen i Toftebjerg by blev uden nogen afsløringsfest opstillet i juli 1920 på Enighedshøj. Initiativtagere til mindesmærket var Jens Christian Jørgensen, Søren Eriksen Holm og Jacob Jacobsen. 

Lærer L. M. Cristiansen fra Toftebjerg skrev digtet, som er indhugget i stenen af stenhugger Janus Kolby.

I de to første linjer i indskriften gemmer sig en omskrivning af Grundtvigs digt på Odden kirkegård til minde om "Prins Kristian's" forlis i 1808.

Højen, Enighedshøj, er et meget gammelt bystævnested. Endnu ses flere af de sten, som byens folk sad på, når der skulle træffes besl...