I efteråret 1920 rejste Ugilt sogns beboere efter tilskyndelse af førstelærer K. P. Hollesen, Linderum, en genforeningssten i "Frk Rottbølls Plantage", og da førstelæreren var formand for sognets venstrevælgerforening, henvendte han sig til formændene for sognets øvrige politiske foreninger for at undgå ensidigt politisk skær omkring projektet.

Til mindesten benyttedes en smal granitsten, der lå som skelsten mellem præstegården og naboens mark. Den blev transporteret til opstillingstedet. Der står den omgivet af en stensætning af mindre sten.

Som baggrund var en cirkelformet plads, bepla...

Den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Tårs afsløret af lærer Fløe, Tårs med taler af denne samt forstander Andreas Nielsen, Bagterp og pastor Kjærgaard, Taars.

Midt under festen trak en tordenbyge op, så der måtte søges ly i det nærliggende, meget rummelige forsamlingshus, som dog ikke nær kunne huse de mange festdeltagere. Det havde aldrig tidligere været tilfældet, hvilket er et vidnesbyrd om det sjældent store antal deltagere. Som tekst er anvendt - med en lille ændring - de to sidste linjer af "Brat af slaget rammet".

Gårdejer Marius Lie skænkede stenen, som havde ligget på hans...

Den 10. oktober 1920 talte og afslørede stationsforstander Stoumann genforeningsstenen ved Tolne. Genforeningsstenen er rejst rejst på en høj ved banelinjen øst for Tolne Station

Anlægget fremstår i dag som en aflang højning med trapper op mod mindestenen fra begge sider. Mindestenen står fast i en sokkel på toppen af forhøjningen. Soklen er firkantet og opført af murede,næsten hovedstore kampesten. Den måler 2,2 x 2,8 m og er 1,3 m høj. MIndestenen måler 0,8 x 1,7 m og er 1,5 meter høj.

Ved foden af stenen er 4 sten med navnene på de daværende sønderjyske amter: Tønder - Aabenraa - Hade...

Genforeningsstenen blev rejst ved en folkefest den 12. september 1920.

Tislum plantage blev grundlagt i 1919, da der da på landsplan blev taget en del initiativer for skovrejsning. Hørmested kommune opkøbte området og stod for beplantningen.

Dengang var Tislum bakker træløse bakker, hvor kreaturer og får fra de omkringliggende landejendomme græssede. Det meste var groet til med enebær og lyng.

Der skulle graves i alt 72.800 plantehuller og skoven består af både nåle- og løvtræer. Det højeste punkt i bakkerne er Starhøj, der er 67 m over havet. I skoven findes også flere mindesten over...

På foranledning af gårdejer Vilhelm Jensen, Rønnebjerg og førstelærer N.C. Dam, Bastholm skole rejstes der i 1920 en genforeningssten i Gl. Rønnebjerg, der blev afsløret søndag den 25. juli 1920 (dagen for slaget på Isted Hede i 1850) af N.C. Dam i overværelse af en anselig forsamling af ældre og unge. Sognepræsten i Tårs A. Kærgaard, lærer Dam og Karl Egestad, Aalborg talte. Lærer Dam har endvidere forfattet teksten på stenen.

Den godt to meter høje mindesten har tidligere været overligger i en ødelagt gravhøj på Høgsted mark. Senere sad den som syldsten i et tørvehus til en nedrevet ejend...

Genforeningsstenen er formodentlig opstillet i genforeningssommeren 1920. Vendsyssels Tidende har den 13.07.1920  en artikel om genforeningsfesten i Lendum  hvor lærer Greisen fortalte om sin rejse til Sønderjylland for at stemme den 10 februar 1920

Lærer Chr. Pedersen Greisen var født i Sønderjylland 1869 syd for Kongeåen, startede sin læreruddannelse i Tønder, færdiggjorde den i Ranum og virkede som lærer på Lendum skole 1892-1929.

Genforeningsstenen er placeret på et muret fundament af næsten hovedstore natursten. Fundamentet måler 1 x 1,5 m og er 0,5 m højt. Mindestenen er 0,4 m bred...

Genforeningsstenen i Hjørring - oprindelig rejst i anlægget "Christiansgave" - stod færdig den 9. juli 1920, men der afholdtes ingen afsløringshøjtidelighed. I anlægget, hvor der står andre mindesten, bl.a. mindesten for kong Frederik den Syvende, rejstes genforeningsstenen på foranledning af byrådsmedlem, redaktør H. Borgstrup.

En indhugget laurbærkrans omkranser årstallet. Stenen var blevet hentet fra kirkegårdsdiget mellem Skt. Hans og Skt. Kathrine kirkegårde.

Det viste sig at være en syv tons tung sten, hvis bagside var fyldt med skålformede fordybninger, de såkaldte helleristninger...

Ved et efterårsmøde den 16. oktober 1920 blev stenen afsløret, og forfatteren P. Lauritsen, Aalborg talte om mindesmærkernes betydning for et folk og sluttede: "På stenen står der en dato og et årstal.

Den dag blev Danmark ikke større, der faldt blot en skranke, som skilte danske fra danske - derfor ser vi også en brudt lænke forneden på stenen".

Initiativ til stenen blev taget af lærer Nis Gertsen, Em Skole, der også afgav et stykke af sin havejord til stenens placeringt. Han stod også for indskrift og udsmykning af stenen, hvor øverst er 2 korsstillede flag.

Nedenunder det sønderjys...

Genforeningsstenen i Bjergby blev tirsdag, den 28. september 1920  afsløret af pastor C.L. Thaarup, Bjergby: Han sagde bl.a.: "Sønderjyderne har ved at være trofaste gennem modgang hentet sejren hjem (...), netop den tankegang, der ligger til grund for teksten på stenen".

Forsamlingen mindedes de mange veteraner, der var gået til "Ryes Brigade" og råbte hurra for de tre tilstedeværende veteraner. Det er malermester Karl Ørnbølls tekst, som blev indskriften på stenen. Stenen blev fundet på Varbrogaard.

Genforeningsstenen er 1,2 m høj, 1,7 m lang og 0,8 m bred.

Stenen er en trilobit der er rejst til minde om Stadions giver, Harald Jensen, skaberen af Aalborg Akvavit, åbningen og indvielsen af sportspladsen samt genforeningen. Stenen stammer fra en grusgrav beliggende overfor stadion og blev af medlemmer af Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg, med Atletklubben ”Jyden” i spidsen slæbt til opstillingspladsen midt for stadion

Stenen måler 1,5 m x 1,5 m x 2,7 m