Tostrupstenen skriver maleren Anders Hune fra St. Restrup følgende historie om i 1958: „Fra Nibe til Thostrup“: 

"(...)Her paa stedet findes vistnok landets mindste og ejendommeligste genforeningsminde i form af en natursten beliggende midt i aaen. Her har en dengang ung karl i Tostrup - Carl Larsen, søn af Gaardejer Anton Larsen,  den 9. juli 1920 paa stenens bredside, der kløver strømmen, med hammer og mejsel indhugget genforeningsaarstallet 1920. Smukkere, værdigere og mere uprætentiøst kan den slags ting vist nok ikke gøres(...).“ (Fra bogen „Dage ved Limfjorden“ 1958).

Kilde: Bjerg-...

Genforeningsstenen i Hvorup blev afsløret på selve genforeningsdagen, den 9. juli 1920. 150 personer var samlet i Hvorups Plantage og hørte bl.a. pastor Dystrup tale. Han talte passioneret om fædrelandskærlighed og nationalitetsfølelse og om kærligheden til flaget - Dannebrog. Han talte derudover smerten ved nederlaget i 1864. Herudover sagde han" Denne sten skal give udtryk for den følelse, der bor i vore hjerter, over, at Dannebrog i dag atter vajer i Sønderjylland (...) Festen sluttede med sang og man udbragte et leve for Genforeningen. 

Teksten er fra Pontoppidans genforeningssang (1918...

På genforeningsdagen, den 9. juli 1920, blev stenen afsløret (oprindelig rejst i Vester Thorup Plantage på Stenbjerg festplads den 15. juni 1020) ved en fest, der havde samlet over 500 deltagere. 

I 1935 blev stenen flyttet til sports- og legepladsen ved Thorup Skole. Den 15. juni 1980 flyttet til hjørnet at Thorupstrandvej og Thistedvej. 

Afsløringsfestlighederne blev dog afbrudt af et skybrud, hvorfor festlighederne blev udsat til om aftenen, hvor sognets daværende præst, J.J.J. Rosen så holdt den egentlige afsløringstale under overværelse af bl.a. sognets to gamle veteraner, Lars Mour...

Stenen er rejst i begyndelsen af 1920erne af husmand Chr. Eskildsen, som på genforeningstidspunktet boede i Telling Byvej nr. 12, "Tellinghus".

Chr. Eskildsens havde stor interesse for plantning, og han har selv plantet plantagen, som omgiver genforeningsstenen.

Stenen står for foden af en lille lokal bakkekam i en lille skovbevoksning. Slots- og Kulturstyrelsen skriver på hjemmesiden Fund og fortidsminder følgende om stenen: "Under tilsynet var ovennævnte Eskildsens slægtning med og han kunne berette, at denne havde været stenhugger i lokalområdet og også havde hugget denne genforenings...

Genforeningen blev fejret den 12. juli 1920 i N.P. Thorhauges have, hvor ønsket om en genforeningssten blev nævnt. Den 21. september 1921 var der afsløringsfest, hvor provst C.P. Beck, Kollerup talte.

Stenen blev fundet på en mark nord for Manstrup by. Den blev oprindeligt rejst i et anlæg mellem Manstrup og Bejstrup, der tjente som møde- og festplads.

Genforeningsstenen står i et trekantet anlæg omkranset af hovedstore natursten. Den måler 1,2 x 0,4 m og er 1,7 m høj. Den er anbragt på en rektangulær sokkel af cement der måler 1,1 x 0,8 m og er 0,1 m høj.

Genforeningsstenen i Gjøl blev opstillet den 27. september 1920 og mandag, den 22. november samme år blev mindesmærket afsløret under overvældende tilslutning fra beboerne. En klam og tyk havgus havde hele dagen ruget over egnen, men ved 14-tiden, da festen skulle begynde, brød solen igennem og gav festglans til højtideligheden. Cand. theol. M.P. Ravn afslørede mindestenen, hvorefter festen henlagdes til forsamlingshuset, hvor hovedtalen blev holdt af folketingsmand Carl Sørensen, og lærer Berg oplæste en kopi af det dokument, som i en forseglet flaske var indmuret i fundamentet under mindeste...

Det jævngamle egetræ, der står bag stenen og som indskriften refererer til, er måske ældre end 100 år. 

Stenen måler 0,4 m x 0,4 m og er 0,8 m høj. 

I Fjerritslev Avis den 13.juli 1920 skrev byens realskolebestyrer, at han havde et varmt ønske om at rejse en genforeningssten i byen.

Der blev derfor nedsat en komite med det formål at fremskaffe de nødvendige midler. Komitéen bestod af provst Chr. Beck, læge S. Dalsgaard, isenkræmmer I. Brandi, proprietær C. Gravesen, hotelejer S. Hedegaard, sagfører R. Lassen, sagfører L. Rønn og realskolebestyrer B. Thorlacius-Ussing.

Der blev samtidig udskrevet en konkurrence om inskriptionen til stenen. Den blev vundet af  manufakturhandler Kristensen fra byen.   

Den 26. juni 1921 blev genforen...

Der er tale om en såkaldt dobbeltsten, der tjener som minde for 2 forhold: Et minde for de fra sognet, der var faldet i de slesvigske krige, og et minde for genforeningen, som er vestsiden af stenen. Det var Brovst Menighedsråd, som foranledigede mindet rejst.

Det indhuggede vers er skrevet af forfatteren Mads Nielsen (1879 - 1984).

Nedenunder teksten på østsiden er navnene på 11 faldne indhugget.

Efter sagnet er stenen kastet af trolden på Gjøl Bjerg for at knuse kirken. Stenen - kaldet "Troldstenen" - har før den fandt sin nuværende anvendelse stået på kirkegården i mands minde.

Genforeningsstenen i Brovst Bøgebakker blev afsløret den 15. juni 1921 i overværelse af mange mennesker, herunder som æresgæster sognets veteraner, deres hustruer og enker efter afdøde veteraner.

Forfatter og kvindesagsforkæmper Gyrithe Lemche har forfattet indskriften (den samme som på stenen i Sorgenfri Slotshave i Lyngby-Tårbæk kommune).

Initiativet til at rejse denne kolos, som er Jyllands største genforeningssten, blev taget af købmand V. Terndrup, fabrikant C. Back og Slagter L. Jepsen, alle fra Brovst. Stenen blev fundet på en mark 1000 m fra til opstillingsstedet.

Selvom stene...