Se alle arrangementer

Skamlingsbanke - Konference lørdag den 1. november 2025

Hvordan kan Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening fremme samarbejdet mellem danskerne på den ene side og de dansksindede i Sydslesvig på den anden side af grænsen?

Skamlingsbanken med Mindestøtten for personer, der særligt har arbejdet for den danske sag siden 1843, Dannebrog og den flotte udsigt.

Skamlingsbanken med Mindestøtten for personer, der siden 1843 særligt har arbejdet for den danske sag, Dannebrog og den flotte udsigt.

Skamlingsbanken

Hordan kan Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening fremme samarbejdet mellem danskerne på den ene side og de dansksindede i Sydslesvig på den anden side af grænsen?

Foreløbigt program: Kl. 9,30: Ankomst og morgenkaffe. Kl. 10: Velkomst ved Kirsten Rykind-Eriksen, forkvinde for Grænseforeningen kreds 20 (lokalafdelinger i gamle Vejle Amt), og præsentation af programmet. 

kl. 10.15: Paneldebat med to emner: Hvordan går det med det grænseoverskridende samarbejde i grænselandet? (Kort resumé over det politiske samarbejde fra 1920 til  idag) og hvordan går det med samarbejdet mellem henholdsvis SSF's og Grænseforeningens lokalafdelinger?  Deltagere i panelet vil være repræsentanter fra de to lokalafdelinger og fra Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger.  Efterfølgende debat med spørgsmål fra salen til panelet.

kl. 12,15: Historien om Skamlingsbanken - mødestedet fra 1843 for de dansksindede til i dag, ved formand for Skamlingsbankeselskabet Nis Jørgen Steffensen.

Kl. 12,30: Frokost og evt. tid til at besøge Skamlingsbankens mindesmærker.

kl. 13,30: Indlæg og debat om dagens hovedemne fra et panel, der består af: Simon Faber, formand for Sprogforeningen, tidl. overborgmester i Flensborg og projektleder af Genforeningen 2020; Gitte Hougaard Werner, forkvinde for Sydslesvigsk Forening; Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen og Anette Lind, dansk generalkonsul i Flensborg.

kl. 14,30: kaffe og diskussion ved bordene. kl. 15,15: debat med spørgsmål fra salen til panelet.

kl. 16: Afslutning ved Mirco Reimer-Elstar, formand for Grænseforeningen.