København-Bonn-erklæringerne 70-års jubilæum
Ved tidligere generalkonsul Henrik Becker-Christensen
I anledning af København-Bon-erklæringernes 70-års jubilæum kommer tidligere generalkonsul Henrik Becker-Christensen og fortæller om baggrunden og effekten af København-Bonn-erklæringerne af den 29. marts 1955. I erklæringerne fastslås rettigheder og principper for det danske og det tyske mindretal i grænselandet. De anses som en art 'grænselandets grundlov'. Erklæringerne skabte en principiel løsning på et belastet naboskab i det dansk-tyske grænseland gennem mange årtier gennem beskyttelse af mindretallene mod blandt andet diskriminering og sindelagskontrol.
De to erklæringer fik straks betydning på flere områder: 5 % spærregrænsen blev afskaffet for det danske mindretal ved landdagsvalg, de tyske skoler fik eksamensret, der blev oprettet et tysk gymnasium i Aabenraa, og det danske gymnasium i Flensborg fik sin studentereksamen anerkendt i Tyskland.
København-Bonn Erklæringerne var på det formelle plan ikke gensidigt forpligtende, men det blev de hurtigt på det reelle plan, og de fik stor betydning både for det dansk-tyske forhold generelt og for udviklingen i grænselandet.