Endagsudflugt til Knivsbjerg og Skamlingsbanken - to højdepunkter i Sønderjylland
Fælles endagsbustur arrangeret af de to lokale Grænseforeninger Silkeborg-Hammel og Viborgegnen

Fra Knivsbjerg er udsigten over Genner bugt - smuk ligesom udsigten fra Skamlingsbanken, hvor man ser over Lillebælt til Fyn
Grænseforeningens Leksikon
Fællesudflugt for de to lokale grænseforeninger Silkeborg-Hammel og Viborgegnen
Bemærk venligst, at klokkeslættet for afgang er fremrykket ½ time i forhold til den trykte folder, således at bussen (Mortens Busser) afgår fra Viborg Eksercerplads allerede kl. 7,00 - og tilsvarende fra Kjellerup 7,30 og Jysk Arena i Silkeborg kl. 8,00
Endagsturens første punkt efter morgenkaffe og fællessang i bussen bliver det tyske mindretals samlingssted Knivsbjerg, der har flot udsigt til Genner Bugt. Stedet har tilhørt det tyske mindretal i Sønderjylland siden 1893 og været mindretallets centrale samlingspunkt med årlige Knivsbjerg-fester gennem alle årene. Der bliver orientering om Knivsbjerg ved en repræsentant for det tyske mindretal inden rundgang til stedets teatersal, kursusejendom, store idrætsanlæg, udsigtsplatform samt mindelunden for faldne tysksindede sønderjyder under 2. verdenskrig.
Derefter fortsætter bussen til de dansksindede sønderjyders samlingssted Skamlingsbanken, Vi spiser først frokost på Restaurant Skamlingsbanken, inden der bliver mulighed for med omviser at gå rundt i det smukke område, hvorfra der er udsigt til Lillebælt og Fyn. I programmet indgår tillige det nye besøgscenter, som formidler både naturens kræfter og Skamlingsbankens historie med de store taler, der siden 1843 er blevet holdt på stedet
Kl. 16.00 går turen igen nordpå. Kl. 18.00 er vi i Kjellerup og kl. 18.30 er man hjemme igen i Viborg
_______________________________________________________________
På grund af tilskud fra Grænseforeningens hovedforening er turens pris ekstraoardinært overkommelig, Prisen er ( kun) kr. 350,- for hele dagen og dækker foruden morgenkaffe i bussen og frokosten på i Restaurant Skamlingsbanken også bustransporten og besøgene på Knivsbjerg og Skamlingsbanken.