Se alle arrangementer

Kære Mor. Det er godt nok, at du sender Pakker til mig, men Pølse har jeg nu aldrig brudt mig så farlig meget om -

Foredrag ved historiker ph.d. Merete Harding ud fra breve og dagbøger til belysning af Sønderjyllands historie. 

Historiker ph.d. Marete harding har opdateret og suppleret det store digitale leksikon på Grænseforeningen.dk

Historiker ph.d. Merete Harding

Alexander Leicht Rygaard, Grænseforeningen


"Kære Mor. Det er godt nok, at du sender Pakker til mig, men Pølse har jeg nu aldrig brudt mig så farlig meget om. Jeg spiser jo helst Sukker, Honning, Marmelade eller Frugtsmør og sligt."   Breve og dagbøger til belysning af Sønderjyllands historie

Historiker og ph.d. Merete Harding har med baggrund i tidligere opgaver bl.a. som fagredaktør på Den store Danske Encyklopædi og redaktionssekretær på Trap Danmark opdateret Grænseforeningens leksikon, der findes på foreningens hjemmeside www.grænseforeningen.dk

Ud over opdatering og supplering  af det digitale  leksikons  2.500 artikler, der oplyser om Grænselandets historie, kultur og geografi, har Merete Harding også organiseret leksikonnets kildesamling bestående af 275 kilder – lige fra indskriften på Guldhornene til kong Frederik X´s  tale ved besøget i Sydslesvig i 2024 .

Kildesamlingens rige materiale af breve og dagbøger kan fortælle om Sønderjyllands historie,  og Merete Harding vil give os eksempler på, hvordan de giver mulighed for at komme tæt på det enkelte menneske og følge de enkelte begivenheder. Samtidig kommer hun også ind på de udfordringer,  kildetyper som breve og dagbøger giver, når man vil bruge dem i en historisk fremstilling og kombinere den personlige historie med den større histories gang.