Brev fra Maria til hendes mand Jens Rasmussen om vareknaphed
Maria skrev næsten daglig breve til sit mand Jens Rasmussen, der var indkaldt under 1. Verdenskrig. Imens måtte hun passe deres store gård.
For en generel introduktion til brevvekslingen se her.
I det følgende brev skriver hun bl.a., at hun har sendt pakker med fødevarer til sin mand, men fortæller også om den varemangel, der er opstået. Dog poienterer hun, at situationen er bedre hos dem, end den er i de store byer og i fabriksegnene.
Kabdrup d. 29.10. 1916.
… Du skrev at dit pålæg var sluppet op, der er en leverpølse undervejs til dig kære, og nu har jeg også to rullepølser igen for, jeg skal sige dig Dalgaard1 og jeg har slagtet en gris og røgteren hjalp. En af de fire som vi var ved at fede på. Så kan vi nok holde til hen til jul, så må vi jo slagte den sorte, som den er. Men sådanne grise giver jo ingen flæsk og fedt. Jeg har sendt dig et lille stykke flæsk, tykkere er det tykkeste sideflæsk ikke. Sådanne grise er for udrøje i vor husholdning. Alting blir knap herhjemme nu. Sukker er der ikke at få af, og har ikke været i hele oktober måned. Der er ikke et pund sukker i Haderslev at købe. Bagningen har hørt op nu. Jeg tror ikke, der er mange der har forlag af det mere. I går var Ørums vogn, han havde ikke andet med end soda og klipfisk og fire liter petroleum. Og så fik jeg to kasser til at sende æbler i. Så i morgen går de af. Men jeg mangler Ehlerts adresse, den må du hellere sende mig kære. Den 1. novbr. skal vore kartofler tælles2, hvor er det dog godt at vi kan få brød nok, men det kan vi jo takke mølleren for. Og det er her i vor frugtbare egn, det blir så knapt, hvad i de store byer og fabriksegne? Der er menneskene at beklage. Vor vagtmand har været på orlov. Han sagde, at i hans hjemegn, var der to børn der sov ind i skolen, ganske stille, på grund af underernæring. Ja, vi har grund at takke du kære, både at du har det, som du har det, og at vi har det godt. Og hvor er det godt, at drengene ikke er så store, at de skal møde. Jakob Friis er gået sin vej, og mange mange andre. Han stod nede ved slusen en dag, jeg ved ikke, hvem det var, som var på den tyske side, og så råbte han, om de ville hilse, at han var kommet godt over. Jens Sørensen fra Rovstrup ville også gå sin vej, men blev fanget, han gik ved højlys dag. L. Lausen i Skovby har solgt sin gård og købt en anden, han sagde, de ødelagte hans marker, de murede skyttegrave med cement, stærke og solide. Noget må der jo ventes, H.P. Hansen sagde på Harmonien, (det sagde din fader), at folk gjorde bedst i at være forberedt. Så galt er det vel ikke endnu, men hver der kommer er jo ikke godt at vide. I et hvert tilfælde vil jeg ikke rejse med de første, jeg tror nu heller ikke, der er grund til at ængstes endnu for den ting, blot det nu må lykkes, det du ved nok, men jeg sagde til M. Jørgensen, om I ikke kom i julen, men han sagde nej, du regnede ikke med at få orlov før i foråret sagde han, jeg sagde om det ikke kunne hjælpe, at vi gav ansøgning ind, ja det kan I jo godt, sagde han. Men nu være kærligst hilset fra os alle. Vi er raske alle sammen. Du kan jo stege anden lidt op, når den kommer kære, men den skal jo nok være god, den blev stegt i går, det er et par stykker af en vildand ...
Ordforklaringer:
(1) forvalteren
(2) i 1916 slog kartoffelhøsten fejl, og der blev iværksat kontrol med forbruget.
Kildehenvisning:
Marias breve – brevsamling fra 1. Verdenskrig af Maria Rasmussen, (red.) Louise Klinge. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune – en del af Historie Haderslev 2013, s. 145-146.