Her vil ties, her vil bies
Salmen er skrevet af Hans Adolph Brorson i 1765. Melodien hertil er komponeret af Andreas Peter Berggreen (1801-1880) i 1854. Salmen, præget af pietismen, handler om kærligheden mellem Kristus og det enkelte menneske. Den afspejler Brorsons længsel efter at blive forenet med sin frelser.
”Her vil ties, her vil bies” blev populær i Sønderjylland efter 1864, da salmen blev tolket ind i sønderjydernes aktuelle politiske situation. Ordene ”Trange tider langsomt skrider” blev læst som en beskrivelse af deres situation under det tyske herredømme. Der synges om det gode bag gærdet, og salmen ender med sikkerheden for, at ”nu er stunden næsten oprunden”, lysere tider venter.
Salmen blev optaget i Den Blaa Sangbog, som omkring år 1900 blev kritiseret af de tyske myndigheder. Sangene blev betragtet som et farligt agitationsmiddel. I 1899 blev der advaret mod afsyngelse af 24 sange, i 1905 var dette tal steget til 150, herunder var ”Her vil bies, her vil ties” blandt de stemplede som suspekte.
1. Her vil ties, her vil bies1,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
2. Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
3. Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!
4. Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,
lad mig nu gyse. Det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
5. Due, kunne du udgrunde2,
du udgrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!
6. Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!3
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad.
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Ordforklaringer:
(1) ventes tålmodigt
(2) finde ud af noget ved eftertanke
(3) olivenblad; i Det Gamle Testamente var det en due, der bragte et olivenblad til Noa og fortalte hermed, at Syndfloden var ovre (Jf. 1. Mos 8,11).
Kildehenvisning:
Højskolesangbogen, 19. udgave, 2020.