Gå til kildesamlingen

N.F.S. Grundtvig: Det Danske Paaske-Offer

Kildeintroduktion:

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) skrev i slutningen af april 1848 digtet ”Det danske Paaske-Offer”, da nyheden om Slaget ved Slesvig nåede frem til København. Slaget fandt sted den 23. april 1848, påskedag, og endte med, at danskerne måtte trække sig. I digtet modstilles den sorte tyske ørn med de danske løver, som har løvemod. Løven skildres som et offerlam, og Danevirke bliver et alterbord. Og Gud glædes over offeret.

Melodien hertil er den samme som til Grundtvigs digt ”Kommer hid, I piger små”, skrevet af C.E.F. Weyse (1774-1842).

Det danske Paaske-Offer 

En Dansk Trøstesang. 

 1. Kommer, alle Moders Børn!  

Deler Moders Smerte! 

Brødrene den sorte Ørn  

Hakked dybt til Hjerte,  

Graadig drak han deres Blod, 

Faaer dog ei det Løvemod, 

Som er Dane-Arven! 

 

2. Dronning er vor Moder huld,  

Føder Konge-Sønner, 

Dem kun Hjertets røde Guld:  

Kjærlighed belønner; 

Vugget blev de i dens Skjød,  

Favned den i Liv og Død,  

Skal i den og hvile! 

 

3. Altid i det høie Nord  

Skal nu Dannevirke 

Æres som et Alterbord 

I vor Moders Kirke; 

Der opoffred sig med Priis  

Kongebørn i Hundredviis:  

Dronning Dagmars1 Sønner! 

 

4. Ingen Sone, ingen Bod  

Ørnen os kan byde, 

For den Strøm af Kongeblod, 

Han med Lyst saae flyde; 

Hvor han boer paa høien Hald,  

Moders Taarer uden Tal 

Han for intet regner! 

 

5. Høiere end nogen Ørn  

Bygge kan og stige 

Boer dog Han, som elsker Børn, 

Gud i Himmerige,  

Løven som et Offerlam 

Dufter altid sødt for Ham,  

Taarer Han mon tælle. 

 

6. Lyn har Han til Sendebud,  

Tolke for sin Vrede, 

De gik ind og de gik ud  

Før i Ørnens Rede, 

Kommer de engang endnu,  

Kommes den ei meer ihu  

Mellem Himlens Fugle. 

 

7. Men saalænge lyseblaa  

Groe hos os Kjærminder2,  

Og saalænge Taarer smaa 

Perle her paa Kinder,  

Lønnes skal vort Løvekuld  

Med vort Hjertes røde Guld,  

Kjærligt Eftermæle! 

 

8. Og saalænge Bølgen blaa  

Sig om Marken slynger,  

Og saalænge Lærken graa  

Over Heden synger, 

Himlens Gud hver Smertepiil  

Bryder med et Englesmiil 

I vor Moders Hjerte! 

 

9. Dannevirkes Offerlam, 

Løver ei desmindre! 

Ja, I dufte sødt for Ham,  

Som seer helst det Indre,  

Og hos Ham i Fredens Havn  

Eders Moder har til Navn  

Himmelens Veninde! 

 

Ordforklaringer:

(1) Dronning Dagmar (død 1212) var gift med Valdemar Sejr og mor til Valdemar den Unge

(2) plante med himmelblå blomster

 

Kildehenvisning:

N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter, Gyldendalske Boghandel, 1904-1909, s. 509. Onlineudgave fra Arkiv for Dansk Litteratur: https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-grundtvig10val-shoot-workid134591 …;