Venner, ser på Danmarks kort
I 1889 skrev Christian Richardt (1831-1892) digtet ”Vort Land. Et geografisk Digt” på i alt 72 strofer, der blev udgivet 25 år efter nederlaget ved Dybbøl. Melodien er skrevet i 1906 af N.K. Madsen-Steensgaard (1850-1927).
I digtet rejser læseren gennem Danmark fra Bornholm til Skagen, og Christian Richardt begynder beskrivelsen på Fanø. I slutningen af digtet beskriver han i tre strofer landet syd for Kongeåen, dvs. det landområde, der var tabt i krigen i 1864. I digtet fremgår det dog ikke, at det nu er tysk område.
Fire af stroferne, 1, 3, 4 og 71, er blevet til sangen ”Venner, ser på Danmarks kort”. Det oprindelige digt og også den forkortede udgave ender med et håb om et genforenet Danmark.
Under den tyske Besættelse af Danmark 1940-45 oplevede sangen en fornyet popularitet.
1. Venner, ser på Danmarks kort,
ser, så I det aldrig glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
thi det fædreland er vort!
Målt med verden er det lille,
derfor ingen plet at spilde!
Målt med hjertet er det stort,
dér er Danmarks saga gjort!
2. Disse øer, store, små,
dette fastland, disse vige,
disse kyster, krumme, lige,
som dit øje hviler på,
disse skove, bakker, heder,
de har været voksesteder
gennem vinter, gennem vår,
for vort folk i tusind år.
3. Danmark mellem hav og hav
har ej stærke fjeldes værge1;
få og små er vore bjerge,
klint og klit er skør og lav.
Men des længer' kan vi skue
over markens lærketue,
følge desto mere frit
fugle-sving og sole-ridt!2
4. Venner, ser på Danmarks kort,
ser, så aldrig I det glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
klingende snart blødt, snart hårdt!
til I ender med at bede:
skærme Gud vor gamle rede,
skænke os et Danmarks kort,
hvor alt dansk igen er vort!
Ordforklaringer:
(1) beskyttelse
(2) Solens vej over himlen
Kildehenvisning:
Højskolesangbogen, 19. udgave, 1920.