Blaa Sangbog, Den

Sangbog, der i perioden 1867-1946 udkom i 20 udgaver. De første udgaver var To hundrede Sange (1867) og Dansk Visebog (1868) udgivet af Sønderjysk Samfund på initiativ af historikeren A.D. Jørgensen og redigeret af stud.theol. J.J. Lohmann. Ideen til sangbogen opstod i årene efter 1864 blandt "landflygtige" sønderjyder i København, der følte stort behov for at synge især de nationale sange. 

I forståelse med Lohmann overtog Sprogforeningen sangbogen i 1881, og den fik nu officielt navnet Dansk Sangbog. Dog blev den folkelige benævnelse i løbet af 1890'erne Den blaa Sangbog efter indbindingens farve, hvilket der fra 1908 også stod på titelbladet. I alt har ca. 700 sange med tiden været optaget i Den blaa Sangbog. Sangbogen var emneopdelt med sangene om modersmålet først, hvorefter fulgte Mindesange fra Danmarks historie, Nyere fædrelandssange, Danmark, Norden, Friheden, Drikkeviser, Kærlighedsviser og Aftensang.

Den blå Sangbog  var i perioden 1864-1920 den foretrukne sangbog for de dansksindede sønderjyder, og dens stigende popularitet førte i Köller-perioden til, at nogle af sangene af de tyske myndigheder blev forbudt afsunget ved offentlige arrangementer. Det kunne dreje sig om nationalsange som "Der er et yndigt land" og "Kong Christian stod ved højen mast", men også Bjørnsons "Jeg vil værge mit land". Sangen "Det haver så nyligen regnet", som var den skarpeste sønderjyske protestsang, blev naturligvis også forbudt afsunget. I et "efterord" skrev redaktøren omhyggeligt numrene på de sange i sangbogen, han med henvisning til de preussiske myndigheders manglende forståelse opfordrede mødearrangører til ikke at lade afsynge ved offentlige møder. Der var dermed en let tilgængelig liste over de politisk stærkeste og dermed mest populære sange i sangbogen.  I 1899-udgaven drejede det sig om 24 sange, få år senere om 150 sange. 

Fire fædrelandssange måtte af de preussiske myndigheder ikke synges og derfor heller ikke trykkes i Den blaa Sangbog: "Brat af Slaget rammet", "Skal Sønderjylland skilles?", "Slesvig, vort elskede, omstridte Land!" og "Er Skolen for andre end Pilt og Pog". Sangbogen rummede blanke sider, de såkaldte hvide blade, hvor de pågældende sange skulle have været trykt. Samtidig gav de blanke sider plads til, at folk selv kunne skrive de forbudte sange ind, hvis de ikke, som det var almindeligt, kunne dem udenad.

Den konfliktfyldte kontekst, som Den blaa Sangbog var udsprunget i, forandredes ved Genforeningen i 1920, og sangbogen blev efterhånden fortrængt af Højskolesangbogen. Den blev i mange år ledsaget af et sønderjysk tillæg udgivet af Sprogforeningen med nogle af de sange fra Den blaa Sangbog, som var udeladt i Højskolesangbogen.

Litteratur:
Karl Clausen: Den blå Sangbog i hundredåret for dens fremkomst. Udgivet af Sprogforeningen, Aabenraa 1967.
Elsemarie Dam-Jensen: "Så syng da, Danmark... Sangbogshistorie i Danmark fra Den blaa Sangbog til i dag. Sønderjysk Månedsskrift, nr. 5, 2009
Elsemarie Dam-Jensen: "Den blaa Sangbog, de forbudte sange og sangsituationen i genforeningstiden". Sønderjysk Månedsskrift, nr. 3, 2020