Gå til leksikonoversigt

Frederik 1., 1471-1533, dansk konge

Personer

Konge af Danmark og Norge fra 1523. Han var søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg og blev i 1502 gift med Anna af Brandenburg og i 1518 med Sophie af Pommern. 

Da Frederik blev myndig i 1490, fik han i en deling med sin storebror kong Hans halvdelen af hertugdømmerne Slesvig og Holsten, som deres moder ejede. Frederik fik i hertugdømmet Slesvig Gottorp, hvor han han bosatte sig på Gottorp Slot,g købstaden Slesvig og landet ned til Ejderen, en del af halvøen Angel samt Lundtoft herred, Tønder og Haderslev, mens Hans fik købstaden Flensborg, Sundeved, Als og Ærø, Aabenraa, Femern og Nordstrand. Byer og krongods i Holsten blev ligeledes delt ligeligt mellem de to brødre, mens kirke- og adelsgods forblev urørt. Frederik fandt ikke delingen retfærdig og gjorde krav på arv i kongeriget, men Rigsdagen i Kalundborg fastslog i 1494, at Danmark var et udeleligt valgrige, hvormed hertugens krav blev afvist.

Frederik, der i modsætning til broderen Hans blev tysk opdraget, opholdt sig hovedsageligt  i hertugdømmerne, hvor han blev tæt knyttet til det magtfulde holstenske ridderskab. Frederik deltog med kong Hans i det mislykkede angreb på Ditmarsken i år 1500, men i kong Hans' krig mod Lübeck 1510-12 holdt Frederik sig udenfor.
 
Efter tronskiftet i 1513, da Christian 2. afløste kong Hans, knyttede Frederik sig ved en alliance til Frankrig som modvægt til Christian 2.s forbindelse med det tyske kejserhus. I efteråret 1522 trådte Frederik hemmeligt i forbindelse med Lübeck og de oprørske jyske bisper og rigsråder. I marts 1523 overskred hans hær, anført af Johann Rantzau, grænsen til kongeriget, og på få måneder gennemførtes erobringen af Danmark. På Viborg Landsting valgtes Frederik derefter til konge, og i hertugdømmerne blev han hyldet som eneste landsherre. Efter Københavns overgivelse kronedes han i Vor Frue Kirke i 1524. 

Ved kroningen i København bekræftede Frederik 1. hertugdømmernes fuldkomne uafhængighed. Der skulle ikke herske tvivl om det slesvig-holstenske ridderskabs rettigheder og uafhængighed af det danske rigsråd.

Som konge vedblev Frederik 1. at residere i hertugdømmerne, og han kom kun til Danmark for at deltage i de årlige herredage. Hans nærmeste medarbejder og kansler var Wolfgang Utenhof, som fik hele området mellem Kongeåen og Elben som arbejdsområde. Senere blev hele den danske udenrigspolitik også lagt ind under Utenhofs Tyske kancelli, som helt frem til 1848 var navnet på det ministerium i København, hvorfra Slesvig og Holsten blev styret på tysk. 

Hans regeringstid prægedes af en stærk uro blandt borgere og bønder, inspireret af den konstante trussel fra den landflygtige Christian 2., der siden 1522 havde opholdt sig hos sin svigerfamilie i Nederlandene. Denne trussel forsvandt først i 1531, da Frederik 1. lokkede Christian 2., der med sin svoger Karl V's hjælp på det tidspunkt stod stærkt og havde kommando over 5.000 landsknægte, til København for at fohandle. Christian kom, fordi han var lovet frit lejde, men i stedet blev han anholdt og fængslet, og i realiteten uskadeliggjort.

I kirkestriden beskyttede Frederik de evangeliske prædikanter, og det vakte opsigt, da han i 1526 brød fredagsfasten og dermed en stærk katolsk tradition. Forholdet til de katolske biskopper blev særdeles anspændt.

I pengesager optrådte Frederik særdeles myndigt og krævede sine udgifter til Danmarks erobring dækket af rigsrådet. I kancelliet hed det, at han var ond at tale med, når terminen nærmede sig; ved sin død efterlod han sig et fyldt skatkammer på Gottorp.

Frederik 1. døde på Gottorp Slot og blev begravet under koret i Slesvig Domkirke

Frederik 1.'s valgsprog var "Intet uden den guddommelige vilje".

 

Frederik 1. ses her på Hans Kniepers Kronborgtapet fra 1582-84. Til venstre står den slagne Christian 2. med knækket scepter og med kongekronen på jorden foran ham.

Frederik 1. ses her på Hans Kniepers Kronborgtapet fra 1582-84. Til venstre står den slagne Christian 2. med knækket scepter og med kongekronen på jorden foran ham.

Nationalmuseet.