Frøslevlejren

Fangelejr ved Padborg nær den dansk-tyske grænse. Den blev oprettet på foranledning af de danske myndigheder for al forhindre deportationer af danskere til kz-lejre i Tyskland og blev taget i brug i august 1944. I alt sad ca. 12.000 fanger i lejren i kortere eller længere tid. 

Frøslevlejren sorterede under Det tyske Sikkerhedspoliti, og lejrens kommandantskab bestod af personel fra SS. Opsynet med fangerne og bevogtningen af lejren blev dog varetaget af personel fra det tyske Ordnungspolizei. 

Frøslevlejren var helt speciel set i europæisk sammenhæng, da personel fra det danske fængselsvæsen sørgede for, at fangerne fik rigeligt at spise. Ydmygelser, vold, epidemiske sygdomme og henrettelser forekom stort set ikke. Frøslevlejren var i princippet en kz-lejr, men dens drift afspejlede de særegne besættelsespolitiske forhold i Danmark. Der hvilede dog en konstant frygt over lejren. Blot en måned efter dens åbning brød tyskerne grundlaget for dens oprettelse, idet 200 Frøslevfanger blev deporteret til kz-lejr i Tyskland. Flere deportationer fulgte; omkring 1.600 fanger blev deporteret, og heraf døde 220. 

Fra maj 1945 til 1949 blev lejren under navnet Fårhuslejren anvendt som internerings og straffe lejr for landssvigere. Herefter fungerede den under navnet Padborglejren som kaserne først for hæren, senere for civilforsvaret. I 1969 påtog staten sig via Nationalmuseet at drive Frøslevlejrens Museum, som blev etableret i lejrens hovedvagttårn og en tidligere fangebarak. Frøslevlejren er i dag et nationalt mindesmærke. Ud over Frøslevlejrens Museum, der stadig ejes af Nationalmuseet, rummer den en række institutioner i de restaurerede barakker. Disse ejes og udlejes af Den Selvejende Institution Frøslevlejren (Aabenraa Kommune), som også forestår plejen af lejrarealet, der ejes af staten. 

Af Henrik Skov Kristensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.