Harald Blåtand, død senest 987, dansk konge

Harald var dansk konge fra midten af 900-tallet, søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod. Han regnes for den første danske konge, der regerede over hele Danmark, derudover herskede han over dele af Norge. Omkring 965 omvendte Harald sig til kristendommen, idet han lod sig døbe af Poppo. På den store Jellingsten beskriver han sig som "den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne." Mens han var konge, blev der oprettet bispesæder i Ribe, Slesvig og Aarhus.

I hans regeringstid gennemførtes store byggeprojekter: fem ringborge, Ravningen Enge-broen, udbygningen af Danevirke og etableringen af Jellingkomplekset.

I midten af 980'erne gjorde hans søn, Svend Tveskæg, oprør, og det kom til kamp, hvorunder Harald blev såret og flygtede til Wolin i Venden. 

Tilnavnet Blåtand antages at sigte til, at Harald havde en iøjnefaldende blå (eller sort) tand.