Hærulfstenen

Hærulfstenen, også kaldet Hovslundstenen, er en runesten, dateret til tidsrummet 800-900, der oprindelig blev fundet på en mark ved Hovslund. Den har en højde på 124 cm og en bredde på 24 og 59 cm på henholdsvis den højre og den venstre del af den buede side. Runeindskriften består af et enkelt navn "HairulfR", der er et nordisk mandsnavn.  

Runestenen, der allerede er omtalt i 1592, blev fredet i 1854 og overgik derefter fra privat eje til den arkæologisk interesserede Frederik 7., der samme år lod stenen anbringe ved Hærvejen omgivet af et lille anlæg. Stenen med det nordisk mandsnavn kunne bruges som argumentation for, at Slesvig fra oldtiden havde været beboet af dansktalende folkeslag.

Efter nederlaget i 1864 fik den arkæologisk interesserede preussiske overgeneral, prins Frederik Karl øje på stenen og lod den sammen med andre historiske mindesmærker transportere til Berlin og lod et par år senere Hærulfstenen opstille ved sit nye jagtslot Dreilinden mellem Potsdam og Berlin. Stenen blev nu et sejrsmindemærke og fik en central placering foran slottet, som for at understrege sin ejers indsats på Dybbøl blev omdøbt til Düppel-Dreilinden.

Efterfølgende blev der jævnligt gjort krav på en tilbagelevering af stenen, bl.a. ved Genforeningen i 1920, men uden resultat. Først i 1951 lykkedes det takket være en stor diplomatisk indsats af konrektor Jes Christensen fra Flensborg og daværende overborgmester i Berlin, Ernst Reuter, der var født i Aabenraa. Stenen blev transporteret med jernbanen fra Berlin til Hovslund vest for Aabenraa. Den 12. november 1951 blev stenen genrejst på sit oprindelige sted i overværelse af flere hundrede mennesker. 

Litteratur:

Lis Jacobsen og Erik Moltke: Danmarks Runeindskrifter, bind 1-2, 1942. 
Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Museum Tusculanums Forlag.