Hansen, C.F., 1788-1873, krigsminister

Christian Frederik Hansen, der blev født i Helsingør, besluttede sig for en militær løbebane efter at være blevet cand.jur. i 1806.

Som ung officer deltog han efter Napoleonskrigene i det såkaldte okkupationskorps i Frankrig. I perioden 1831-42 var han undervisningsdirektør for Landkadetakademiet og forestod omorganiseringen af uddannelsen; han var blandt andet stærk fortaler for at styrke faget dansk i officersuddannelsen. C.F. Hansen var den drivende kraft i den kommission, som forberedte en ny hærordning i 1842 og var en varm fortaler for almindelig værnepligt.

I forlængelse af oprøret i Rendsborg blev C.F. Hansen i marts 1848 medlem af den kommission, som skulle stå for krigsforberedelserne, og den 25. marts blev han udnævnt til departementschef i det nyoprettede Krigsministerium med A.F. Tscherning som krigsminister. 

I København fremstilledes begivenhederne efter Slaget ved Slesvig den 23. april 1848 og specielt i Flensborg den 24. april stærkt overdrevne, og som om der var udbredt panik. Tscherning sendte derfor C.F. Hansen til Als med fuldmagt på ministerens vegne. En sådan fuldmagt førte naturligvis til uenighed med den kommanderende general Hans Hedemann. Uenigheden løstes dog ved, at Hedemann, som havde overkommandoen over de samlede styrker, kom til Fyn for at reorganisere en større styrke, mens C.F. Hansen udnævntes til generalmajor med kommando over styrken på Als. I forbindelse med kampene ved Nybøl den 28. maj og ved Dybbøl den 5. juni 1848 udmærkede C.F. Hansen sig som en dygtig officer.

Da Martsministeriet trådte tilbage i november 1848, blev C.F. Hansen udnævnt til krigsminister i den nye regering. Her kom han hurtigt i konflikt med rigsdagen, fordi han ikke viste respekt for rigsdagen beslutninger og f.eks. overskred de bevillinger, han fik stillet til rådighed på finansloven. 

Da krigen i april 1849 blev genoptaget, blandede han sig som politiker i Overkommandoens beføjelser. Han havde et medansvar for det mislykkede angreb ved Slaget i Eckernförde Fjord. Efter nederlaget gjorde C.F. Hansen uberettiget hærens Overkommando ved general von Krogh og hans stabschef Frederik Læssøe ansvarlige. I stedet blev general Frederik Bülow udnævnt til øverstkommanderende.

Også Frederik Bülows planer om et udfald fra Fredericia mødte modstand hos C.F. Hansen, men det lykkedes til sidst Bülow at overbevise ministeren og gennemføre udfaldet fra Fredericia den 6. juli, som førte til den afgørende sejr i sommeren 1849. 

C.F. Hansens forgænger, A.F. Tscherning, havde som politiker blandet sig i hærledelsens dispositioner, C.F. Hansen udbyggede denne handlemåde yderligere, og under krigen i 1864 fortsattes samme linje med katastrofale følger. Hansen indgav sin afskedsbegæring i sommeren 1851, men han blev krigsminister igen i ministeriet A.S. Ørsted 1853-1854 og i ministereriet C.A. Bluhme fra 11. juli 1864 til 6. november 1865, da Bluhmes ministerium trådte tilbage.

Litteratur: 

Dansk Biografisk Leksikon, Gyldendal 1981.