Slesvig, Slaget ved

Slag under Treårskrigen; det fandt sted den 23. april 1848 og endte med, at danskerne måtte vige.

Efter Slaget ved Bov den 9. april 1848, hvor danskerne sejrede, trak den slesvig-holstenske hær sig tilbage til garnisonen i Rendsburg, hvor en preussisk division på 12.000 mand og en forbundsdivision på 10.000 mand stod klar til at komme slesvig-holstenerne til undsætning.

Den danske hær opgav forfølgelsen af den slesvig-holstenske hær, men nåede med ca. 12.000 mand frem til egnen omkring byen Slesvig den 11. april, hvor hærens ledelse, general Læssøe og generalmajor Hedemann, oprettede hovedstillingen nogle kilometer nord for Danevirke. Strategien var at føre en henholdende kamp og trække sig nordpå, hvis det blev nødvendigt.

Påskedag den 23. april 1848 sendte den preussiske general Wrangel sine styrker på ca. 20.000 mand frem mod Slesvig ad to forskellige veje, som mødtes ved forbindelsesvolden mellem Hedeby og Danevirke. Bag disse rådede han yderligere over ca. 3.000 forbundstropper og ca. 4.000 slesvig-holstenere under ledelse af Prinsen af Nør. 

Den danske hær måtte vige for overmagten og søgte i løbet af den 24. april tilbage mod Flensborg. Man mente ikke, Wrangels styrker ville optage forfølgelsen og havde derfor ikke sørget for ordentlig sikring og vagtmandskab. Men friske mecklenburgske dragoner og hannoveranske tropper indhentede den danske bagtrop sidst på eftermiddagen, og det kom til en træfning ved Oeversee (dansk: Oversø).

Digteren Carl Ploug skrev umiddelbart efter slaget digtet "Påskeklokken kimed mildt", som blev fremført til en koncert i Casino til fordel for de sårede og for de faldnes efterladte.

Litteratur:

Claus Bjørn: 1848 Borgerkrig og revolution, 1998.