Struensee, Johann Friedrich, 1737-1772, læge og statsmand

J.F. Struensee, der var søn af generalsuperintendent i Holsten Adam Struensee, var uddannet læge og stærkt påvirket af oplysningstidens idealer. I 1768 blev Struensee ansat ved hoffet som Christian 7.s livlæge og havde en beroligende effekt på kongen. 

Herved fik Struensee i løbet af kort tid afgørende indflydelse på Christian 7., samtidig med at han indledte et forhold til den unge dronning Caroline Mathilde, med hvem han i 1771 fik datteren Louise Augusta. Struensee gennemførte i løbet af foråret 1770 en paladsrevolution og udøvede herefter magten gennem kabinetsordrer underskrevet af kongen eller mundtligt bemyndiget af kongen.

Struensee gennemførte i sin regeringsperiode en lang række reformer i Danmark og kom i modsætning til både hoffet og embedsmændene. Samtidig demonstrerede Struensee sin tyskhed meget direkte, hvilket også var en provokation mod de mere dansk-orienterede embedsmænd.

Struensee blev styrtet ved et kup natten mellem den 16. og 17. januar 1772. Sammen med sin nærmeste medarbejder, Enevold Brandt, blev Struensee dømt til døden for at have forbrudt sig imod enevoldskongen. Struensee og Brandt blev offentligt halshugget på Østre Fælled den 28. april 1772. Efter henrettelsen blev ligene udstillet på Vestre Fælled og begravet der. 

Den ledende person i kuppet mod imod Struensee var den dansksindede Ove Høegh-Guldberg, der som reaktion på Struensees ideer fik indførte en række dansk-orienterede reformer. Han indførte f.eks., at dansk skulle være kommandosprog i hæren samt loven om indfødsretten i 1776.