Tiedje, Johannes, 1879-1946, præst og embedsmand

Johannes Tiedje blev født i Skrydstrup, hvor hans dansksindede far var præst. Han studerede teologi, filosofi og nationaløkonomi ved tyske universiteter, men tog aldrig nogen afsluttende eksamen. I årene 1905-1908 var han huslærer hos landgreve Friedrich Carl af Hessen, der var gift med kejser Wilhelm 2.s søster.

Johannes Tiedje skrev i 1909 fem artikler i tidsskriftet Die Christliche Welt om "Tilstandene i Nordslesvig". Baggrunden var en kritik i tidsskriftet af den måde, hvorpå englænderne behandlede boerne i Sydafrika. Denne kritik provokerede professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen, der med henvisning til den tyske behandling af de danske sønderjyder i Nordslesvig spurgte, om ikke tyskerne skulle feje for egen dør, før de kritiserede andre. Spørgsmålet var især rettet til de kristne tyske kredse, der havde forståelse for sønderjydernes frihedskrav, ikke mindst kravet om at kunne følge gudstjenesten på modersmålet.

I artiklerne røbede Tiedje et indgående kendskab til og respekt for den grundtvigske bevægelse i Danmark og var imponeret over det danske kulturarbejde. Artiklerne vakte vrede i konservative tyske aviser og i Den tyske Forening, men de blev også startskud til samling af en opposition mod regeringens behandling af de dansksindede. 

I forlængelse af artiklerne tog H.P. Hanssen kontakt til Johannes Tiedje, der efterfølgende skrev adskillige artikler i Hejmdal.

Efter Tysklands sammenbrud i 1945 søgte Johannes Tiedje kontakt til det danske mindretal. 

Johannes Tiedje lagde navn til den såkaldte Tiedje-linie, som var et forslag om en nordligere grænsedragning end den, som følger Clausen-linien.

Litteratur:

Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt 1918-1920, bd. 1-3. 1979.