Gå til leksikonoversigt

Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849

Begreber
Niels Simonsens maleri "Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849" fra 1849-1851.

Niels Simonsens maleri "Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849" fra 1849-1851.

Statens Museum for Kunst.

Afgørende begivenhed, også kaldet Slaget ved Fredericia, den 6. juli 1849 under Treårskrigen mellem Danmark og slesvig-holstenerne. Efter slesvig-holstenernes sejr i kampene ved Kolding den 20. og 23. april var slesvig-holstenske styrker trængt op i Nørrejylland under stadige, men mindre sammenstød med den danske hær under ledelse af general Rye, der kæmpede under en henholdende tilbagetræknings-strategi, der havde til formål at trække de tyske tropper længst muligt mod nord og dermed også sprede den. Resultatet blev, at i alt 22.000 soldater fra den slesvig-holstenske hær var trukket op gennem Jylland.

Hovedparten af de danske styrker var trukket til Fyn (under general Bülow) og til Als (under general de Meza, som hermed bandt ca. 20.000 tyske tropper på Sundeved) eller havde forskanset sig i fæstningsbyen Fredericia, som blev belejret af den slesvig-holstenske hær på ca. 14.000 mand. De slesvig-holstenske tropper var således delt i tre afdelinger, der lå adskillige dagsmarcher fra hinanden, hvilket gav den danske hær, der hurtigt og i det skjulte kunne flyttes ved flådens hjælp, en stor strategisk fordel.

General Bülow arbejdede derfor i maj og juni 1849 med planer om et stort udfald fra Fredericia, og den 20. juni 1849 kunne Bülow sende ordre til de Meza om at sende tropper fra Als til Fyn og til Rye om at trække sine styrker ud til Helgenæs og derfra sejle til Bogense. De danske styrker samledes i de følgende dage på det nordøstlige Fyn, og i løbet af den 4. og 5. juli blev de sejlet til Fredericia.

Kl. 01.00 rykkede de forreste afdelinger i nattens mørke ud over fæstningsvolden og fordelte sig i fire retninger, hvorefter de ret hurtigt fik føling med fjenden. Særlig hårde kampe stod ved Treldeskansen nordøst for Fredericia, som blev omringet, men først overgav sig efter adskillige stormangreb, der gav den danske hær store tab. General Rye faldt her.

Også de Mezas styrker kom i alvorlig kamp og blev en tid standset, indtil general Schleppegrell nåede frem. Mellem kl. 03.00 og 03.30 var de slesvig-holstenske tropper på tilbagetog over hele linjen, og kl. 04.00 var kampen forbi, og fjenden slået på flugt. Kampene varede under tre timer. På dansk side var tabet 1.900 mand; på slesvig-holstensk side ca. 3.000. Sejren ved Fredericia gav nyt håb i den danske opinion og stillede Danmark gunstigt under den våbenstilstand, der blev udråbt den 10. juli.

Hvert år den 5.-6. juli afholdes 6. juli-dagene i Fredericia til minde om udfaldet. 

Litteratur: 

Ole L. Franzen: Den tapre landsoldat – den danske hær og flåde i krigen 1848 og 1849, i: Claus Bjørn (red.): 1848 – det mærkelige år. 1998.