Værft

Betegnelse for de kunstigt anlagte forhøjninger i marsken, hvorpå gårde og landsbyer blev lagt for at beskytte mennesker, dyr, afgrøder og bygninger mod de tilbagevendende oversvømmelser og stormfloder, som var uundgåelige i marsken, før digebyggeriet begyndte. De ældre værfter er typisk forhøjede adskillige gange gennem århundrederne, mens værfter fra 1500-1700-tallet ofte kun har en byggefase.

De fleste værfter, specielt på halligerne, rummede ud over bygninger et rundt vandhul, en såkaldt feding, hvori der opsamledes regnvand til vanding af dyrene. Værftsbyggeriet påbegyndtes i Nederlandene før Kristi fødsel. De ældste værfter langs den slesvigske vadehavskyst er påvist ved halvøen Ejdersted og i Viddingherred syd for Tøndermarsken. De er først anlagt omkring år 1000 e.Kr. Nord for grænsen er der registreret omkring 50 værfter, alle i Tønder- og Ballummarsken. De ældste er fra omkring år 1200, og de yngste, værfterne i Rudbøl og Gl. Frederiks Kog, er fra 1700-tallet. Næsten alle værfter nord for grænsen er bygget til at rumme én gård.

Kun Forballum, Rudbøl og Ubjerg synes at være egentlige landsbyværfter.

Af Elsemarie Dam Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Per Ethelberg m.fl.: Det sønderjyske landbrugs historie, bind 1-2. 2000/2003.

Lennart S. Madsen: Undersøgelser af værfter i den danske marsk, i: Sønderjysk Månedskrift 1997.

Siegfried Pabst: Wo is watt? Schleswig 2000.