Verrier, Paul, 1860-1938, fransk professor

Paul Verrier blev født i La Ferté Macé i Normandiet. Han var ud af en normannisk slægt, og på den baggrund begyndte han at interessere sig for de nordiske lande og især Danmark. Han besluttede sig til at lære dansk.

I 1897 kom Paul Verrier for første gang til København, hvor han straks kom i forbindelse med sønderjyske kredse og foreninger. Han rejste til Sønderjylland, hvor han opsøgte en række af de ledende personligheder inden for det nationale arbejde og fik et indgående kendskab til sønderjydernes vilkår.

Efter rejsen til Danmark skrev Verrier en række artikler og digte om Sønderjylland og om sønderjydernes kamp mod fremmedherredømmet. I 1905 blev han udnævnt til docent ved Sorbonne, hvor han skulle forelæse over moderne nordiske sprog. 

Efter udbruddet af 1. Verdenskrig stillede Paul Verrier sig til rådighed for det franske udenrigs- og krigsministerium. Da han hørte, at det 9. preussiske armékorps, hvor han vidste, at sønderjyder gjorde krigstjeneste, var marcheret ind i Belgien og havde været i kamp, henvendte han sig til de to ministerier og anmodede om, at sønderjyske krigsfanger skulle have samme behandling som krigsfanger fra Alsace-Lorraine, der på samme måde som sønderjyderne var tvunget til at kæmpe en krig, som ikke var deres. Han foreslog, at man oprettede en lejr specielt for sønderjyske krigsfanger. Han rejste herefter til Nordfrankrig for at lede efter evt. krigsfanger af sønderjysk herkomst ud fra lister med navne på ca. 200 sønderjyder.

Det lykkedes for Verrier at få etableret en særlig krigsfangelejr for sønderjyder ved byen Aurillac i Sydfrankrig, og han fik også opsynet med lejren, samtidig med at han passede sit universitetsarbejde i Paris. I efteråret 1918 var antallet af sønderjyske krigsfanger i Aurillac oppe på over 500. Mange af dem havde arbejde hos bønder i nærheden og fik en god behandling. 

Meddelelsen om våbenstilstanden den 11. november 1918 vakte naturligvis jubel blandt fangerne, men der skulle gå endnu fire måneder, før de via Dunkerque kunne sejles til København. 314 krigsfanger ankom til København den 31. marts 1919, hvor Paul Verrier blev hyldet for sin indsats.

Paul Verrier blev i Danmark til efter Genforeningen. I afstemningstiden var han tilknyttet Den internationale Kommission (CIS) som det franske medlem Paul Claudels rådgiver. I april 1919 blev Verrier af Christian 10. udnævnt til Kommandør af Dannebrog, og Rigsdagen tillagde ham i 1920 en livsvarig hædersgave på 10.000 franc årligt.

Paul Verrier deltog i genforeningsfestlighederne, herunder genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920, hvor han også blev hyldet.

Et portræt af Paul Verrier malet af Agnes Smidt er ophængt i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa.

Litteratur:

Paul Verrier: "Slesvig". Udvalg af foredrag og artikler af Paul Verrier. Forord af Kr. Nyrop. H. Aschehoug & Co., København 1918.