I må komme til gudstjenesten, men ellers må I ikke noget”, siger Christa Hansen. “Besser als gar nichts”, lyder det fra en ældre dame, der netop har taget plads på en af kirkebænkene.

62-årige Christa Hansen, der er tysk sognepræst i Haderslev Domsogn, står foran alteret og småsnakker med de kirkegængere, der er ved at indfinde sig i Hertug Hans Kirke i Haderslev. Det er søndag den 10. januar, klokken er 9.45, og årets første gudstjeneste skal snart til at gå i gang.

Selvom tonen er afslappet, er baggrunden for præstens formaninger fra alteret alvorlige nok. På grund af coronapandemien har alle gudstjenester i Danmark været aflyst siden 23. december, og den forestående gudstjeneste er underlagt skrappe restriktioner. Hele gudstjenesten må maksimalt vare 30 minutter, der er begrænsede pladser på grund af afstandskrav, og de 11 fremmødte medlemmer af menigheden må hverken synge eller bede Fadervor højt.

Blandt de få kirkegængere er også biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen. Hun deltager jævnligt i de tyske gudstjenester. Denne søndag også fordi hendes søn er en af de to kirkesangere, der synger i kirken.  

På Luthers eget sprog

Rundt omkring i kirken lyder der lavmælt samtale mellem kirkegængerne på både dansk, tysk og sønderjysk, hvilket er de daglige hverdagssprog i denne tyske del af menigheden, som består af medlemmer af det tyske mindretal, tyskere bosat i og omkring Haderslev og andre, der gerne vil høre Guds ord forkyndt på Luthers eget sprog. Men på det seneste er der blevet sået tvivl om, hvorvidt tyske menigheder i Danmark fremover kan beholde tysk som kirkesprog uden at skulle pålægges andre restriktioner end dem, der skyldes coronapandemien.

Den danske regering har i efteråret 2020 bebudet et nyt lovforslag om, at alle prædikener, der holdes på et andet sprog end dansk, fremover skal foreligge i dansk oversættelse. Det sker for at ramme radikaliserede islamistiske hadprædikanter, men det vil også ramme alle ikke-dansksprogede menigheder i Danmark, herunder de tyske i Sønderjylland, vurderer flere eksperter.

Regeringens forslag har da også mødt udbredt kritik, også fra Christa Hansen, som har ytret sig i danske og særligt i tyske medier, hvor hun har sammenlignet forslaget med tilstandene i det tidligere DDR.

Magasinet Grænsens udsendte er kommet til Sønderjylland denne søndag for at deltage i den tyske gudstjeneste og for at bede Christa Hansen om at uddybe sine synspunkter uden for kirkerummet.

“For mig at se sigter forslaget mod, at man skal overvåges, fordi man bruger et andet sprog. Vi taler tysk, som er modersmålet for rigtig mange her i landsdelen. Lige meget om vi er del af det tyske mindretal eller ej, så er tysk vores hjertesprog. Den yderste konsekvens af det her er en statslig sindelagskontrol ligesom i det tidligere DDR, hvor gudstjenester også blev overvåget. Det havde frygtelige følger, og det er ikke et system, jeg har lyst til at leve i. Det er absurd at være overvåget i forkyndelsen, uanset hvilket sprog man taler”, siger Christa Hansen, der selv er opvokset i det vestlige Sønderjylland som en del af det tyske mindretal.

Mistænkeliggørelse af mindretalskirken

I de fire sønderjyske købstæder, Sønderborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev, har man siden Genforeningen i 1920 kunnet deltage i tyske gudstjenester i Den danske folkekirke. Dertil kommer fem tyske frimenigheder i Sønderjylland.

Den tyske gudstjeneste ligner i store træk en dansk gudstjeneste, men der er visse variationer. Også i Hertug Hans Kirke, hvor menigheden til gudstjenesten denne søndag efter normale omstændigheder ville have sunget efter ‘Evangelisches Gesangbuch’, der er blevet sat frem på en vogn, i stedet for af ‘Den Danske Salmebog’, der ligesom i alle danske kirker står i en reol ved indgangen. Og så foregår de kirkelige handlinger, læsninger, bønner, prædiken, nadver m.m. på tysk. 

Det bebudede lovforslag er da heller ikke tiltænkt de tyske menigheder, forsikrede den socialdemokratiske kirkeordfører, Julie Skovsby, der også er formand for Folketingets Kirkeudvalg. Hun understregede i november over for det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger, at det er vigtigt for socialdemokraterne at slå fast, at de “ikke kender til nogen aktuel radikalisering i det tyske mindretal eller i dets aktiviteter i Folkekirken”. Især dette udsagn er faldet Christa Hansen for brystet.

“Jeg er målløs. Min kalender skriver 2021, og vi har i årtier talt om fred og fordragelighed. Grænselandet bliver fremhævet som en modelregion og et forbillede for andre mindretal i hele verden. Og så snakker en kirkeordfører fra regeringspartiet, der ovenikøbet er formand for Folketingets Kirkeudvalg, om muligheden for radikalisering i mindretallet, hvilket jo ligger i formuleringen ‘ikke aktuel’. Det vidner om, at hun ikke aner, hvad hun taler om. Det er en mistænkeliggørelse af mindretallet og hele grundlaget for mindretalsarbejdet og vores kirkelige arbejde”, siger Christa Hansen.

Har regeringen ikke forstået Genforeningen 2020?

Christa Hansen er ikke som sådan bekymret på sin menigheds vegne, da hun er overbevist om, at internationale aftaler, som København-Bonn-erklæringerne fra 1955, beskytter det tyske mindretals ret til frit at forkynde på tysk. Men symbolikken i forslaget er for hende ikke til at tage fejl af.

Det undrer Christa Hansen særligt, at regeringen bebudede lovforslaget i 2020 – det år, hvor der blev sat særligt positivt fokus på det tyske og det danske mindretal i grænselandet som følge af fejringen af 100-året for Genforeningen, det dansk-

tyske kulturelle venskabsår 2020 og ikke mindst det tyske og det danske mindretals 100-års jubilæer.

“Har regeringen slet ikke indset, at 2020 handlede om fred og fordragelighed? I grænselandet sætter vi en ære i at leve sammen og acceptere hinanden. Det at ville overvåge os som mindretal strider ikke bare imod aftalerne indgået efter Genforeningen i 1920 og København-Bonn-erklæringerne. Det strider også imod den danske forståelse af at være et samfund: At vi alle sammen kan være her, både mindretal og flertal, at vi alle har noget at byde ind med, og at vi kan lære af hinanden. Det er krænkende, at vi som mindretalsborgere nu skal sættes i bås med hadprædikanter”, siger Christa Hansen.

Tysk i kirken bakkes op

2020 burde ifølge Christa Hansen også have mindet os om historiens fejltrin. Et af dem var Köller-politikken, hvor overpræsident i den preussiske provins Slesvig-Holsten, Ernst von Köller, i årene 1898-1903, forsøgte at knægte danskheden i Sønderjylland ved mødeforbud, masseudvisninger, fratagelse af forældrerettigheder m.m.

“Det fik befolkningen til at gå i den anden grøft, og det endte med, at det danske blev styrket i Sønderjylland. I dag er vi heldigvis kommet videre, og også den danske del af menigheden bakker op om det tyske mindretal. F.eks. blev de tyske repræsentanter stemmeslugere ved de seneste menighedsrådsvalg i Tønder, Aabenraa og Haderslev”, siger Christa Hansen.

Klokken nærmer sig nu 10, og gudstjenesten kan gå i gang. Forinden tager Christa Hansen ordet. Hun orienterer menigheden om regeringens bebudede lovforslag og det mulige krav om, at tyske prædikener i fremtiden skal oversættes til dansk. “Soweit wird es nicht kommen”, beroliger hun sin menighed, inden bedeslagene lyder fra kirketårnet.

“Jeg håber, at regeringen på baggrund af den rejste kritik er blevet så meget klogere, at der slet ikke kommer et lovforslag, og at de finder andre veje at komme problemet med ekstremisme til livs”, uddyber hun uden for kirken.