Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland bliver ofte fremhævet som brobyggere mellem Danmark og Tyskland. Men kan mindretallene også bidrage til at styrke tysk i Danmark? Ja, lyder det fra mindretallene selv.
Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland kan bidrage til at styrke tyskkundskaberne for elever i den danske folkeskole. Det mener Lars Kofoed-Jensen, der er direktør i Dansk Skoleforening for Sydslesvig, og Anke Tästesen, der er sekretariatsleder i Deutscher Schul- und Sprachverein i Sønderjylland.
Lars Kofoed-Jensen, der som direktør har det øverste ansvar for det danske mindretals 40 skoler, heraf to med gymnasieafdeling, og 56 dagtilbud, forklarer, at det i dag er en integreret del af Dansk Skoleforening for Sydslesvigs strategi, at så mange af mindretallets skoler som muligt har kontakt til danske skoler.
“Det er netop i det personlige møde, at det danske mindretal har en vigtig rolle at spille. Når vores unge møder unge fra Danmark, har vi en win-win situation, hvor unge fra Danmark motiveres til at lære tysk, og unge fra mindretallet omvendt motiveres til at forfine deres dansk”, siger Lars Kofoed-Jensen.
Dansk Skoleforening organiserer elevudveksling med elever nord for grænsen via projektet feriebarn.dk, ligesom elever nord for grænsen kan komme på sommerlejre i Sydslesvig. Skoleelever nord for grænsen tilbydes også at komme på lejrskole i Sydslesvig og tage den frivillige 10. klasse på en sydslesvigsk skole.
Et konkret løft af tysk i Danmark
Anke Tästensen, der er sekretariatsleder i Deutscher Schul- und Sprachverein, der driver 13 tyske grundskoler, et gymnasium og 19 børnehaver i Sønderjylland, mener også, at det tyske mindretal kan yde et bidrag til at løfte tyskundervisningen i Danmark.
“I vores skoler, hvor vi underviser i tysk på modersmålsniveau, har vi også tilgang fra flertalsdanske familier, som kan se en stor fordel i, at deres børn vokser op som tosprogede her i grænselandet. På den måde er vi helt konkret med til at løfte tyskniveauet i Danmark”, mener Anke Tästensen.
Ligesom det danske mindretal stiller også det tyske mindretal sig gerne til rådighed for at facilitere flere møder med grundskoleelever. Selvom det tyske mindretal ikke på samme måde som det danske ville få en sproglig gevinst ud af sådanne møder, er det stadigt vigtigt for mindretallet at oplyse om sig selv, påpeger Anke Tästensen, der ville ønske sig, at sådanne møder i fremtiden blev sat mere i system.
“Vi ville absolut være åbne over for at få flere besøg fra danske skoler”, siger hun.
-
Mindretalsforsker: Tysktimen bør udvides til andre fag
Danske elever skal ikke blot lære tysk i tysktimen. Sproget skal også trækkes ind i andre fag som samfundsfag, historie og andre sprogfag. Det mener Camilla Franziska Hansen, der er lektor på UC SYD og tilknyttet Center for Mindretalspædagogik, som er skabt i et samarbejde med Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Deutscher Schul- und Sprachverein. “Når tysk trækkes ind i andre sammenhænge end tysktimen, begynder man at lægge mærke til tysksproglige tegn i sit eget og andre sprog og i sin hverdag. Derigennem kan man nemmere identificere sig med sproget og bliver helt naturligt mere motiveret til at lære det. Her kan man i det danske flertal virkelig lære noget af mindretallene, der, da de bruger to sprog, hele tiden må reflektere over sproglige forskelle og ligheder”, siger Camilla Franziska Hansen.
Det tyske mindretal har udviklet undervisningssitet Grenzgenial.dk, som er et undervisningsmateriale på tysk henvendt til danske skoler, og de to mindretal samarbejder med Grænseforeningen om Elevambassadørerne, der består af gymnasieelever fra både nord og syd for grænsen. Elevambassadørerne tilbyder at komme ud på danske gymnasier for at oplyse om mindretallene.
Lars Kofoed-Jensen har selv været tysklærer og senere rektor på Haderslev Katedralskole. For ham at se skyldes tyskfagets krise, at tysklærere som ham selv før i tiden har haft alt for meget fokus på grammatik.
“Vi er heldigvis blevet klogere. For børn og unge motiveres altså ikke til at lære tysk ved at terpe grammatik. Derimod fremmer det lysten til at lære et sprog at møde nogen, for hvem sproget er en central del af hverdagen”, siger han.
