Siger man Jorn, kan de fleste sige Asger, og siger man Lundstrøm, vil man sige Vilhelm. Siger man Clausen, vil færre nok automatisk sige Franciska. Men det er der ved at blive ændret på, og det er fuldt fortjent og helt på sin plads, mener kunsthistoriker Inge Lise Mogensen Bech.

“Franciska Clausen var en af Danmarks vigtigste kvindelige kunstnere, og det er på tide, at hun bliver skrevet ind i kunsthistorien og i almindelige menneskers bevidsthed som en af Danmarks vigtigste kvindelige kunstnere, og som en kunstner, der både var avantgardist, surrealist, designer og portrætmaler,” siger Inge Lise Mogensen Bech.

“Det er nok ofte svært for kunsthistorien at rumme personer og kunstnere, som ikke kan sættes i boks, eller som der ikke kan fortælles en entydig historie om. Franciska Clausen var meget sammensat som kunster,” tilføjer hun.

Inge Lise Mogensen Bech er forfatter til den første monografi om Franciska Clausen (1899-1986) i mere end 35 år, der udkom i oktober i forbindelse med, at en stor udstilling med kunstnerens værker åbnede på kunstmuseet Aros i Aarhus. Udstillingen, der løber frem til udgangen af februar, viser mere end 190 værker af Franciska Clausen og er dermed den største udstilling af hendes værker hidtil. Mange af værkerne er hentet fra kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa, fordi hun ved sin død efterlod omkring 2500 malerier til en fond, som har lånt dem til Brundlund Slot.

Købmandsdatter rejste sydpå

Franciska Clausen blev født i Aabenraa som datter af en rig købmand, der var optaget af billedkunst og selv havde forsøgt sig som maler i det små, og en mor, der var optaget af litteratur. Som 17-årig i 1916 fik hun overtalt sine forældre til at finansiere en rejse til Weimar i Tyskland, hvor hun blev optaget på Grossherzogliche Kunstschule, det senere Bauhaus. Herefter tog hun tilbage til Aabenraa og så til München 1918-19 for at studere på ekspressionisten Hans Hofmanns private kunstskole.

Efter Genforeningen i 1920 tog hun tilbage til Aabenraa og derfra til København for at studere på Kunstakademiet. Herefter vendte hun igen tilbage til Tyskland, til det buldrende Berlin, hvor hun kontaktede den ungarske maler og billedhugger László Moholy-Nagy, som hun studerede hos i tre måneder. I foråret 1924 rejste hun til Paris, hvor hun fandt ind i de avantgardistiske kunstnerkredse og blev elev hos Fernand Léger. I 1929-30 var hun medlem af kunstnergruppen Cercle et Carré sammen med bl.a. Piet Mondrian samt Robert og Sonia Delaunay.

“Franciska Clausen placerer sig helt bevidst i de mest avantgardistiske kredse og arbejder med at lave abstrakt og konstruktivistisk kunst med enkle geometriske figurer. Men hun laver også billeder, som trækker på principper fra bevægelsen Neue Sachlichkeit, som dominerede i Tyskland i 1920’erne. Det var en bevægelse, som var præget af nøgternhed. Man malede mennesker fra alle samfundslag uden at gøre noget forsøg på at forskønne dem,” fortæller Inge Lise Mogensen Bech.

Den udvikling, som prægede især Berlin i 1920’erne, med en ny og mere fri kvinderolle, grænsebrydende fester, hvor kønsroller og seksualitet blev sat fri, ny teknologi og samtidig tårnhøj inflation, nåede Franciska Clausen formodentlig at få en vis fornemmelse af, inden hun rejste til Paris, og det var karakteristisk for hende, at hun tog de indsigter og erfaringer, hun fik i de forskellige lande og miljøer, med sig videre i livet uden at give slip på dem.

“Hun blev ved med at arbejde avantgardistisk, også efter at hun vendte hjem til Danmark, hvor der ikke var samme interesse og forståelse for den avantgardistiske kunst. Hun kunne ikke afsætte ret meget af den slags kunst og måtte derfor også lave plakatkunst og især portrætter,” siger Inge Lise Mogensen Bech.

Krak, krise og krig

Efter Wall Street-krakket i 1929 og den globale økonomiske krise, der fulgte, måtte Franciska Clausen vende hjem til Aabenraa, hvor hendes familie var kommet i store økonomiske vanskeligheder. Da hendes mor blev enke, valgte hun at blive boende i den store købmandsvilla i Aabenraa, hvor hun dels kunne hjælpe sin mor, dels kunne få logi og plads til sit kunstneriske virke.

Franciska Clausen beskrev selv, at hun tidligt fravalgte ‘Kinder, Kirche und

Küche’ for at kunne fastholde sin frihed til at virke som kunstner, og det valg blev ifølge Inge Lise Mogensen Bech afgørende for hendes karriere.

De storpolitiske begivenheder kom dog til at sætte visse grænser for hendes udfoldelse.

Da Hitler kom til magten i Tyskland, blev de nye og grænsebrydende kunstformer lagt for had og af nazisterne udpeget som dekadente og skadelige. Derfor flygtede mange af de kunstnere, som Franciska Clausen var blevet påvirket af og havde arbejdet sammen med, ud af landet. Grænser over hele Europa blev lukket, og det internationale miljø, som Franciska Clausen havde været en del af, forsvandt mere eller mindre.

“Kunstnerne blev spredt for alle vinde, og også det publikum, som havde været åben for avantgardekunsten, flygtede for manges vedkommende eller havde ikke længere økonomi til at investere i ny kunst,” fortæller Inge Lise Mogensen Bech.

Inspiration for Paul Gernes

Mange af kunstnerne kom til USA, hvor avantgardekunsten fik en opblomstring. Franciska Clausen tog i stedet erfaringerne med sig til Danmark, hvor der dog ikke var samme åbenhed for dem, fortæller Inge Lise Mogensen Bech.

“I Danmark har vi især været optaget af Cobra-kunstnerne, især Asger Jorn, som også var elev hos Fernand Léger, men valgte en anden vej. Franciska Clausen bliver ved at arbejde med det abstrakt-konstruktivistiske formsprog, hun var blevet optaget af i Berlin og især Paris, og man kan sige, at hun har været en meget ren ambassadør for det, der var interessant hos Legér i 1920’erne,” siger hun.

Selv om Franciska Clausen indtil videre ikke har været lige så kendt i den brede befolkning som fx Asger Jorn, tror Inge Lise Mogensen Bech på, at det vil ændre sig nu – med udstillingen på Aros og hendes egen bog om kunstneren.

“Hun bliver inspirationskilde for konstruktivistiske kunstnere som blandt andre Paul Gernes, og allerede i 1965 beskrev Jens Jørgen Thorsen hende som en af de vigtigste danske avantgardister. Den forståelse af hende tror jeg bliver alment anerkendt nu.”

Udstillingen ‘Franciska Clausen – hele billedet’ er åben frem til 26. februar. Inge Lise Mogensen Bechs bog ‘Franciska Clausen’ er udkommet hos Strandberg Publishing. Agnete Braad har skrevet en roman om Franciska Clausen, ‘Franciska’ (Politikens Forlag).