LEDER: Grænseforeningens hovedopgave er i dag at være en folkeoplysende forening, hvor vi primært ønsker at orientere om forholdene i det dansk-tyske grænseland, men også at gøre opmærksom på, hvordan dansk kultur udvikles og dermed forandres, skriver Jens Andresen, formand for Grænseforeningen, i sin leder.
Den almindelige dansker i år 2018 spørger efter nutidige begrundelser og argumenter for at ville støtte og deltage, - og det er derfor at vi som Grænseforening stiller det spørgsmål nu: Hvad er virkeligheden nu for os og for Jer?” Sådan sluttede jeg mit indlæg på årets Sydslesvigkonference d. 17. marts på Christianslyst om Grænseforeningens fremtid, hvor jeg omtalte, hvilke overvejelser vi gør os i anledning af, at vores forening fylder 100 år i 2020.
Vi skal naturligvis se på, hvem vi er, hvilket vil sige, hvem vore medlemmer er, og hvad er deres behov og ønsker? Og bag ved dette ligger hele tiden for en forening spørgsmålet om, hvad der kan tiltrække nye medlemmer?
Grænseforeningens hovedopgave er i dag at være en folkeoplysende forening, hvor vi primært ønsker at orientere om forholdene i det dansk-tyske grænseland, men også at gøre opmærksom på, hvordan dansk kultur udvikles og dermed forandres.
For at få et overblik over, hvori vores opgave består med hensyn til oplysning om grænselandet, har vi indgået en aftale med analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre om at udføre en spørgeundersøgelse, der fortæller os, hvilket vidensniveau danskeren har om forholdene mellem dansk og tysk på begge sider af grænsen. Denne undersøgelse omfatter interview af 3000 danskere og forventes afsluttet inden sommerferien.
Grænseforeningen skal oplyse om grænselandet og i særdeleshed om det danske mindretal syd for grænsen. Den opgave har altid været Grænseforeningens, men også her er det nødvendigt at spørge, hvem der egentlig er medlem af mindretallet i dag, og hvad er deres motiv for at være medlem af mindretallets forskellige foreninger?
Vi er ved at lave en aftale med førnævnte konsulentfirma om også at undersøge disse spørgsmål. Denne undersøgelse kræver en accept fra de berørte foreninger i Sydslesvig, som skal være behjælpelige med navne og adresser på en repræsentativ skare af deres medlemmer. Vi oplevede at få accept fra de foreninger, der var til stede på Sydslesvigkonferencen og skal nu have en snak med dem om adresserne.
Modsat den omtalte spørgeundersøgelse i Danmark, som kan betegnes som kvantitativ, bliver interviewene i Sydslesvig at betragte som kvalitativ undersøgelse.
Bevæggrunden for at vi foranstalter disse undersøgelser er jo, at vi skal finde frem til nye strategier og måder at gøre vort arbejde på, der svarer til den virkelighed, der eksisterer såvel for mindretallet som for vore medlemmer.
For vi danskere forandrer os løbende, hvad enten vi bor nord eller syd for grænsen, og skal man kunne se et formål i at være medlem af Grænseforeningen i fremtiden, så skal de opgaver, vi løser, og det formål, vi prøver på at opfylde, have en betydning for os som danskere. Opgaverne må gerne have rod i historien, men de skal derudover være væsentlige for os i den virkelighed, vi er omgivet af, og derfor også dreje sig om nutidens danskere.
Jens Andresen er formand for Grænseforeningen.