At der i dag er fred i det dansk-tyske grænseland, hviler i høj grad på en række enkeltpersoners bedrifter. Ikke mindst sønderjyden H.P. Hanssen, som forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet i Aabenraa, har skrevet en biografi om, der netop er udkommet med andet og sidste bind. Genforeningens arkitekt omhandler perioden 1914-1936, hvor første bind, der udkom sidste år, De danske sønderjyders førstemand. H.P. Hanssen omhandlede perioden 1862-1914, (se anmeldelse af denne i magasinet Grænsen nr. 2-2019.)

Med dette andet bind føres læseren gennem Første Verdenskrig, kampen om Genforeningen i 1920, Sønderjyllands indlemmelse i det danske rige, H.P. Hanssens korte karriere som folketingsmand 1924-26 og så resten af Hanssens tilværelse, som afsluttes med Hanssens kamp for grænsen og imod de nazistiske grænserevisionskrav fra Slesvig-Holsten og det tyske mindretal.

Dertil følger vi vedvarende hans store foreningsengagement i navnlig Vælgerforeningen og Sprogforeningen. Med denne alsidighed – foruden at vi også lejlighedsvis vender tilbage til det hanssenske hjem i Aabenraa – har Schultz Hansen gjort sit til at skabe en ultimativ biografi.

Bogen følger godt i sporet på den foregående. Schultz Hansens analyser er velfunderede i både forfatterens omfattende kildestudier af både trykt og utrykt materiale og hans generelt store viden om Sønderjyllands, Danmarks og verdens tilstand i den behandlede periode. Der er derfor også meget at hente, og bogen, der vel trygt kan spås en fremtid som autoritativt værk på området, kan først som sidst anbefales til alle med interesse ikke bare for Hanssen, de danske sønderjyder og Genforeningen, men også for det nationales eksistentielle betydning.

I udgangspunktet er fremstillingen kronologisk, men netop i perioderne 1918-20 følges en række parallelle spor. Først H.P. Hanssens kamp for overhovedet at få en genforening gjort til virkelighed, så hans kamp for, hvordan det skulle foregå, og til sidst forholdene omkring indlemmelsen. Schultz Hansen får i den forbindelse klart skildret den forandring, Hanssen undergår, fra at være en samlende figur for den sønderjyske danskhed til at blive en omstridt figur på grund af sin kompromisløse hævdelse af Kruså-linjen.

Vi får i bogen et godt indtryk af Hanssens velbegrundede argumenter for denne grænse som det mest praktisk udførlige udtryk for selvbestemmelsesretten – argumenter, som forfatteren tydeligt tilslutter sig. Det har dog også den uden tvivl utilsigtede virkning, at andre synspunkter behandles en smule mere stedmoderligt. Her kan læseren let få et indtryk af Flensborg- og Dannevirkebevægelsen som snæversynede nationalchauvinistiske bevægelser, ligesom Erik Scavenius’ forsigtighed over for genforeningstanken meget let kan læses som alene en forstokket fortsættelse af tyskerkursen. Her kunne synspunkterne og argumenterne for dem have været uddybet.

Men forfatterens store fokus på Hanssens linje er omvendt såre velbegrundet, da denne tilgang til genforeningsspørgsmålet er den biograferedes faste holdepunkt både før og efter 1920: Den muliggjorde en reel og omfattende genforening med de danske sønderjyder, mens det tyske mindretal blev så beskedent, at man ikke gav Tyskland en undskyldning til, som de tyske stormagter havde gjort det 1850-64, vedvarende at blande sig i danske anliggender.

I de seneste år og også nu i genforeningsåret har der været meget fokus på mindretal, deling og den intense strid mellem nationaliteter, der har hersket i området tidligere – som modsætning til den forsoning og det samarbejde, der hersker i grænselandet i dag. Hvis dette fokus bliver for ensidigt, kan det meget let være med til at sætte Genforeningen i et dårligt lys – måske endda gøre den uforståelig. Det er let på en sådan baggrund at få det indtryk af Genforeningen, at det var en begivenhed drevet af fremmedhadsk antagonisme.

Derfor er de bidrag, der tegner billedet af Genforeningen som et positivt projekt, af stor betydning for forståelsen af den begivenhed, som vi med rette fejrer i år. Hans Schultz Hansen kan hvile trygt på laurbærrene i forvisning om, at han både med sin biografi, men også den lille bog Genforeningen fra Aarhus Universitetsforlag, har gjort sit i den forbindelse.

‘Genforeningens arkitekt. H.P. Hanssen 1914-1936’. Af Hans Schultz Hansen, Historisk Samfund for Sønderjylland. 335 sider, 248 kr.