Dänen-König zieht in den Bundestag.” (Danskerkongen går ind i Forbundsdagen).

Sådan lød overskriften i Tysklands største boulevardavis, Bild, efter at Stefan Seidler fra det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigs Vælgerforening (SSW) var blevet valgt ind i den tyske Forbundsdag i Berlin ved valget 26. september 2021. SSW var dermed valgt ind i Forbundsdagen for første gang i over 70 år.

Siden har det ikke skortet på interesse fra de tyske medier: Hvem er den nye dansker i Forbundsdagen, som ovenikøbet taler accentfrit tysk? Hvad vil han i tysk politik? Og hvorfor hedder han Seidler og ikke Hansen til efternavn?

Stefan Seidler har siden forbundsdagsvalget givet over 400 interviews, indtil han selv holdt op med at tælle.

“Han er måske den mest omtalte nye folkerepræsentant i den 20. Forbundsdag”, har ugemagasinet Der Spiegel, som selv har interviewet Stefan Seidler tre gange på et halvt år, for nylig skrevet. Og også i store danske medier er både Stefan Seidlers kandidatur og plads i Forbundsdagen blevet bemærket.

“Jeg er glad for den opmærksomhed, der er om mit mandat, både i Tyskland og i Danmark. I Tyskland er man særligt interesseret i, hvad jeg som repræsentant for det danske mindretal er for en størrelse. Og det giver mig en fantastisk platform til at fortælle om det dansk-tyske grænseland og vores mindretal. Det, at mindretallene og grænselandet gennem mit mandat bliver set og hørt i den grad, har stor værdi politisk”, siger Stefan Seidler på en mobil fra hjemmet i Vejle, hvor hans kone og to døtre bor. Her opholder han sig så meget som muligt, når han ikke er i Berlin eller i Flensborg, hvor han selv bor, og hvor han er født og opvokset med en dansk mor fra Aabenraa og en tysk far med rødder i det danske mindretal.

“Arme Schweine”

Interviewet med Stefan Seidler skulle oprindeligt have foregået på hans nye kontor i Berlin, men corona ramte, og Stefan Seidler måtte blive hjemme. Kontoret ligger i en sidefløj til den historiske Rigsdagsbygning, som Forbundsdagen holder til i. Her stod Stefan Seidler på sin første dag som nyt forbundsdagsmedlem under den store glaskuppel og indoptog de mange nye indtryk. Nu sidder han ved plenarsamlingerne på en stol på bageste række i Forbundsdagen, som én løsgænger blandt parlamentets 736 medlemmer.

Netop Stefan Seidlers status som løsgænger har fået flere eksperter til at sige, at han står uden for indflydelse. I Forbundsdagen har løsgængere, der ikke er en del af de parlamentariske partigrupper, ikke ret til at stille lovforslag, og de har kun begrænset taleret i Forbundsdagen. De er nogle “arme Schweine” (stakler), som politologiprofessor Martin Morlok, Düsseldorf Institute for Internet and Democracy ved Heinrich Heine Universität Düsseldorf, har udtrykt det i Der Spiegel.

Teori og praksis

Stefan Seidler tager dog den slags analyser med jysk-nordtysk snusfornuft, som han selv siger.

“En ting er teorier, noget andet er mig, der forsøger at bruge alle de muligheder, jeg har i praksis. Jeg ved godt, at mit ene mandat er ret ligegyldigt set i forhold til alle de andre. Men derfor har jeg ikke mindre at sige end alle andre. Jeg har talt mere på talerstolen end mange andre, der har siddet i parlamentet meget længere end mig. Desuden stiller jeg mange spørgsmål til regeringen”, siger Stefan Seidler.

I sit første halve år i Forbundsdagen har Stefan Seidler sagt nej til tilbud fra de store partier om at blive en del af deres grupper. Til gengæld har han fået forhandlet sig til en plads i udvalget for indenrigs- og hjemstavnsanliggender (Ausschuss für Inneres und Heimat).

“Udvalget må gerne stille lovforslag, så her kan jeg få reel indflydelse på lovgivningen. Og så er jeg helt inde i hjertekammeret af tysk politik på de områder, der har størst betydning for min politik. Var jeg blevet medlem af en partigruppe, havde jeg mistet min politiske frihed. Jeg havde stadig siddet på bagerste række, men havde kun måttet sige noget om det, der var blevet mig dikteret af formanden. Desuden er der den store forskel mellem mig og andre løsgængere, at de er blevet smidt ud af deres parti eller selv har forladt det. Jeg er derimod aktivt blevet valgt ind og har mit parti i ryggen. For mig er det derfor meget nemmere at samarbejde med andre parlamentarikere på tværs af partifarver”, siger han.

Norden, grænselandet og mindretallene

Stefan Seidler forklarer, at han kæmper for tre politiske dagsordener: Nordiske løsningsmodeller, regional udvikling i Slesvig-Holsten og mindretalsrettigheder i Tyskland.

Han mener, der er meget, man i Tyskland kan lade sig inspirere af i Danmark og i resten af Norden, og nævner som eksempler, at man i Danmark er længere fremme på klimaområdet og i forhold til digitalisering, hvor man under coronapandemien i Tyskland har sendt testresultater med fax.

“Alt, hvad der kommer ind over mit skrivebord, bliver tjekket for, om der er gode skandinaviske løsninger, man kan lade sig inspirere af, og om vi får et retfærdigt stykke af kagen oppe nordpå”, siger Stefan Seidler, der mener, at Slesvig-Holsten længe er blevet forfordelt, når det kommer til støtte fra forbundsregeringen, eksempelvis på infrastrukturområdet, hvor en udbygning af Jyllandskorridoren står højt på Stefan Seidlers agenda, men de fleste midler er gået til Sydtyskland.

På mindretalsområdet understreger Stefan Seidler, at han kæmper for alle fire nationale mindretal i Tyskland, der udover det danske og det frisiske mindretal i grænselandet udgøres af sorberne i Sachsen og sintierne og romaerne, der særligt holder til i de større byer. Han så gerne, at mindretallene bliver skrevet ind i den tyske grundlov, på samme måde som mindretallenes rettigheder allerede er sikret i Slesvig-Holstens forfatning.

“Tænk hvis det var mine piger”

“Mit hjerte slår for det danske mindretal. Det er der, jeg kommer fra. Der har jeg mine rødder. Mit hjerte slår også for friserne, der kommer fra vores grænseområde, og som jeg har stærke og familiære bånd til. Men det er klart, at når man beskæftiger sig med mindretal, får man også stor sympati for de andre. Særligt sintierne og romaerne bliver stadig udsat for megen diskrimination, og jeg har selv oplevet, hvordan nogle af mindretallets børn på en skole i Lübeck forsøgte at skjule deres ophav ved ikke at tale romani. Dér slog det mig. Tænk, hvis vores danske mindretal havde det sådan. Tænk, hvis det var mine piger, der ville skjule deres ophav for ikke at blive udsat for ubehageligheder i skolen”, siger Stefan Seidler, der understreger, at det danske mindretal er i en særlig gunstig position i Tyskland, fordi man har en stærk moderstat som Danmark, der yder økonomisk tilskud til mindretallet.

“Det har de andre mindretal ikke. Jeg har netop i Forbundsdagens budgetforhandlinger kæmpet for, at der blev afsat flere midler til friserne. Det var supersvært, og for mig at se, skal der mere til, hvis Tyskland virkelig gerne vil sine mindretal”, siger han.

Fritagelse fra spærregrænsen

Stefan Seidler har opnået sit mandat i Forbundsdagen på baggrund af 55.000 stemmer, hvilket svarer til 3,2 procent af vælgerstemmerne i Slesvig-Holsten. Mandatet kunne således kun opnås, fordi SSW som mindretalsparti er fritaget fra den tyske spærregrænse for tyske forbundsdags- og delstatsvalg, der ligger på fem procent. Til sammenligning har omkring fire millioner tyske vælgere ved det seneste forbundsdagsvalg afgivet deres stemme forgæves, da det parti, de stemte på, ikke kom over spærregrænsen. Fritagelsen fra spærregrænsen er “utidssvarende og burde stryges fra valgloven”, lyder det i et essay af politologiprofessor Eckhard Jesse, Technische Universität Chemnitz, i det politiske magasin Cicero. Den betragtning er Stefan Seidler ikke enig i. 

“Jeg synes faktisk, den udlægning er lidt uforskammet. For den nedgør hele det danske mindretal som utidssvarende. Vores foreningsliv, skolerne og vores børn viser jo det modsatte. Vi er ikke utidssvarende, men et levende mindretal, der skal høres. Jeg synes tværtimod, det er moderne, at Tyskland har en regel om at fritage mindretal fra spærregrænsen. Vi må huske, at mindretalspolitik ikke alene er fredspolitik. Den skaber også sammenhængskraft i samfundet”, siger Stefan Seidler.

Landdagsvalg den 8. maj

SSW har gode meningsmålinger forud for landdagsvalget den 8. maj, og det glæder Stefan Seidler.

“Vi kan klart mærke en vis sympati for SSW i de tyske meningsmålinger. Og vi skal ride på den bølge af sympati frem mod landdagsvalget. Jeg har lovet, at jeg vil knokle røven ud af bukserne til landdagsvalget”, siger han og understreger, at han samtidig vil holde fast i at prioritere sit arbejde i Berlin højt.

“I disse tider, hvor mindretalskonflikter er i fokus på grund af Putins tragiske invasion af Ukraine, er mindretalspolitik blevet så vigtig som aldrig før. Og der bliver lyttet til den stemme, jeg løfter for mindretallenes skyld”, siger Stefan Seidler, der gerne trækker det dansk-tyske grænselands erfaringer ind i den aktuelle konflikt.

“Man kan aldrig bare overføre den løsning, man fandt på konflikten i grænselandet, til andre. Men jeg håber, at man vil tage mindretallene med til forhandlingsbordet, når der engang kommer en fredsforhandling i Ukraine. De mange krige i grænselandet i fortiden er et eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke lytter til mindretallene.”