Thomas Rathlev Henriksen er ved at føle sig hjemme, når han krydser grænsen og befinder sig i Sydslesvig. 

Han har holdt møder i Flensborg med en række af Grænseforeningens samarbejdspartnere og været gæst på landsmødet i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). 

Med et lokalforeningsmøde bag sig er han også ved at kende både medlemmer, medarbejdere og partnere. Og dermed Grænseforeningen og det farvand, foreningen skal navigere i.

“Grænseforeningen er et ret stabilt skib, der allerede er på rette kurs”, siger han.

Nu står han på broen som den nye kaptajn, der skal føre Grænseforeningen videre i sit arbejde for at støtte det danske mindretal i Sydslesvig og at oplyse danskerne om det dansk-tyske grænseland.

Der er brug for os

Den 44-årige Thomas Rathlev Henriksen tiltrådte stillingen som generalsekretær i Grænseforeningen ved årsskiftet. Han kommer fra en stilling som skole-, kultur- og uddannelseschef i Foreningerne Nordens Forbund, hvor han i en periode også har været konstitueret forbundssekretær. 

Han er stadig i en proces, hvor han spørger ind til forhold i Grænseforeningen og mindretallet og arbejder på at blive klogere på lokalforeninger og samarbejdspartnere.

“Det er en stor styrke, at det danske mindretal har brug for os. Når man taler med mindretallets organisationer, er der et behov for os, og det behov bunder i høj grad i, at mindretallet ønsker at være forbundet til Danmark for at kunne udvikle sig”, siger han.

Der er nye udfordringer at tage fat på i Grænseforeningen. Men der er også nogle fællestræk, når man sammenligner den verden, Thomas Rathlev Henriksen kommer fra, og den nye verden, han skal begå sig i fremover.

Den største lokalafdeling i Foreningen Norden er faktisk i Sydslesvig. Og det kan ikke undgå at påvirke, hvor stor betydning det nordiske og især det danske har syd for grænsen.

“Det gør indtryk, at man kan køre hele vejen til Tønning i det sydvestlige Sydslesvig og besøge en skolebygning, hvor der er 57 tilmeldte børn, som bliver undervist i alle fag i dansk, og at der dermed er et tilsvarende antal forældre, som har valgt at sige: Mine børn skal undervises her”, lyder det fra Thomas Rathlev Henriksen om Uffe-Skolen, som den danske skole i Tønning hedder, der altså ligger langt fra grænsen. 

“Jo mere, man bevæger sig rundt i Sydslesvig, hvad enten det er til historiske mindeværker som Dannevirke, eller om man bare møder mennesker fra mindretallet, så bliver det tydeligt og gør indtryk, hvordan Sydslesvig rummer en dansk historie og har et aktivt dansk mindretal, som Grænseforeningen jo er sat i verden for at støtte”, siger han.

Men også med hensyn til blandingen af et foreningsarbejde med frivillige og et professionelt sekretariat med projektopgaver – det hele med folkeoplysning som formål – grænser den nye generalsekretærs opgaver op til noget, han kender fra sit tidligere arbejde.

“Det er spændende at arbejde med en forening og et foreningsliv, der på den ene side har projektvirksomhed og på den anden side medlemmer og med folkeoplysning i midten. Det gælder om at finde balancerne i at være en forening med engagerede medlemmer og et ansvar for at understøtte dem, og samtidig også være garant for at have den projektvirksomhed, hvor man som en del af det folkeoplysende arbejde har andre målgrupper”, siger han.

Sammenhæng er vigtigt

Grænseforeningens nye generalsekretær er bevidst om, at det er vigtigt med sammenhæng mellem arbejdet på de indre linjer med at støtte de mange lokalforeningers medlemmer i deres aktiviteter og den ydre indsats for folkeoplysning om det danske mindretal og grænselandet, især i skoler og på ungdomsuddannelser.

“Tingene skal have en høj kvalitet, før man bliver accepteret af dem, der skal engagere sig i ens tilbud. Så det er vigtigt, at der også hos medlemmerne af foreningen er en forståelse for, at den projektvirksomhed, som sigter mod andre arenaer og målgrupper, rent faktisk understøtter medlemsdelen også”. 

“Nogle gange skal vi se på, hvordan projekterne direkte kan understøtte de ting, der foregår ude i lokalforeningerne, men andre gange skal vi også tillade projekter bare at være projekter. Det hele skal bidrage til, at Grænseforeningen fremstår som en stærk og relevant forening”, siger Thomas Rathlev Henriksen.

Med sine mange erfaringer fra skole- og uddannelsesverdenen er den nye generalsekretær opmærksom på, at skoler og ungdomsuddannelser er en vigtig indgang til at sikre, at også fremtidige generationer har en viden om historien, grænselandet og at der er et dansk mindretal syd for grænsen.

“Når man som lærer har stået og undervist, og man har været igennem en skoles årshjul, så har man en fornemmelse af de ting, man som lærer skal nå, og de krav og forventninger, der bliver stillet. Den forståelse er ret vigtig i forhold til at kunne udtænke de rigtige løsninger og stille de rigtige materialer og koncepter til rådighed. Når man skal arbejde med folkeoplysning i skolesystemet, så skal man forstå dét. Ellers rammer man ved siden af. Og lærerne har ikke tid til at ramme ved siden af. De skal ramme plet første gang og ikke bruge alt for meget forberedelsestid på at sætte sig ind i, hvad det er, det drejer sig om”. 

Sprog- og kulturmøder

I Foreningerne Norden har han bl.a. arbejdet med at udvikle undervisningsplatforme, som giver lærere mulighed for at arbejde både med et venskabsklassesystem og en online skolechat, hvor eleverne kunne føre stilladserede samtaler med elever i andre nordiske lande – og i Sydslesvig. 

“Med de undervisningstilbud, jeg var med til at udvikle, fik vi elever til at møde elever fra andre nordiske lande. Man forholder sig til, hvem man egentlig er, ved på tværs af grænser at skabe sprog- og kulturmøder, som man ikke har noget facit på, men som giver mulighed for at se hinanden og forstå hinanden”.

I Grænseforeningen ser Thomas Rathlev Henriksen perspektiver i fortsat at skabe sprog- og kulturmøder med alt fra elevudveksling til elevambassadører, der kommer på besøg. Det er en god måde at få skabt interesse for grænselandet på.

“Man har simpelthen nogle andre muligheder for at være i dialog med børn og unge i en skolekontekst. Man har deres opmærksomhed på en anden måde, end det ofte er muligt i fritidssfæren. Det skal vi udnytte, og det skal vi udnytte klogt. Vi har også brug for at se på, hvordan vi kan udvikle os på det område. Det er allerede et kardinalpunkt for Grænseforeningen at have undervisningstilbud i fokus, også sådan som ressourcerne er fordelt”, siger han.

Thomas Rathlev Henriksen tilføjer, at grundskoler og ungdomsuddannelser er vigtige steder at være til stede, når det handler om at nå ud til en yngre målgruppe end den, Grænseforeningen har i sin medlemsskare.

“Det er derfor, vi skal have den rigtige balance mellem, hvad der er vores projektvirksomhedsindsats, og hvad vi kan understøtte fra sekretariatets side i vores lokalforeninger. Men ved at være til stede i undervisningssammenhæng når vi en bredere og en anden målgruppe”.

Thomas Rathlev Henriksen nævner som et godt eksempel på, hvordan det er lykkedes at nå en bredere målgruppe, Grænseforeningens Elevambassadører, som er et samarbejde mellem Grænseforeningen og de to danske gymnasier i Sydslesvig, samt det tyske mindretals gymnasium i Aabenraa.

Elevambassadørerne mødes med især jævnaldrende fra flertalsbefolkningen og fortæller om, hvad det vil sige at være en del af et mindretal. 

“Vi sørger for at skabe kontakter hen over grænsen. Vi sørger for, at der er forbindelser til skoler og ungdomsuddannelser i Danmark, og elevambassadørerne kommer ud og holder oplæg. Vi sørger også for, at skoler og ungdomsuddannelser i Danmark kan finde vej til at komme ned syd for grænsen. Der er simpelthen behov for, at vi findes, for at de her forbindelser bliver stimuleret og styrket”, siger Thomas Rathlev Henriksen.

En unik position

Han tilføjer, at det er en styrke for en hvilken som helst arbejdsplads, at der er en efterspørgsel på det, man kan levere. 

“Det er for mig en god ting at opleve, at man rigtig gerne vil os i Sydslesvig. Derfor ser jeg det som en styrke, at vi netop også udfylder den position. Alle vil jo rigtig gerne have en form for unik position i en eller anden sammenhæng. Det har vi.” 

Han ser det også som en stor fordel, at Grænseforeningen som sådan er en forening, der spiller på flere tangenter.

“Vi har en mulighed for at skabe oplevelser i alle aldre. Fordi vi gerne vil bedrive folkeoplysning. Vi er til stede i grundskolen, vi er til stede på ungdomsuddannelserne, vi er til stede for elever, vi er til stede for lærere, og så er vi til stede med stor kraft i stort set alle dele af landet med lokale arrangementer og initiativer, drevet af lokale kræfters interesse for og kærlighed til mindretallet”, siger Thomas Rathlev Henriksen. 

Han erkender også, at der er en mellemgruppe, som Grænseforeningen – lige som andre foreninger – har svært ved at komme i kontakt med. 

“Overordnede samfundstendenser er svære at gøre noget ved. Men der er nogle ting, man kan gøre noget ved. Man kan sørge for, at det, man står bag, har kvalitet i sig. Vi har faktisk mulighed for at øve indflydelse. Det betyder også noget i forhold til, om man har lyst til at være medlem af Grænseforeningen. Det er vigtigt at være til stede de rigtige steder, på den rigtige måde og i det rigtige omfang – og at det hele er bundet klogt sammen”.

Som sagt slår Thomas Rathlev Henriksen fast, at Grænseforeningen er et skib, der allerede sejler. Med ham som kaptajnen på broen gælder det om at holde kursen og levere en solid indsats både for sekretariatet i maskinrummet og for lokalforeningerne på dækket.

“Grænseforeningen er på stabil kurs, men vi har også forudsætninger for at kunne lykkes bedre. Nu kigger vi alle dele af skibet igennem og ser på, hvordan vi kan omsætte vores gode udgangspunkt til endnu mere, Nogle ting vil givetvis blive justeret og nye greb præsenteret, men i mellemtiden skal vi glæde os over, at vi er en landsdækkende grænseforening, som er til stede både lokalt og på nationalt plan, og som også er tæt på det politiske system. Vi har gode muligheder for at blive hørt, vi kan give vores mening til kende og være relevante”.