I denne udgave af magasinet Grænsen kan man både læse interviews med Grænseforeningens nye generalsekretær, Thomas Rathlev Henriksen, og med formanden for Grænseforeningens lokalforening i Sønderborg, Anna-Louise Holste.
Thomas og Anna-Louise kunne ikke være mere forskellige. Han arbejder i hovedstadsområdet, mens hun bruger sine kræfter i Sønderjylland. Hun bor i Padborg, mens han bor i Vanløse. Han er mand, hun er kvinde. Sådan kunne jeg fortsætte, men min pointe er nu ret banal: Man kan vælge at se på forskellene mellem Thomas og Anna-Louise eller på lighederne. Jeg har valgt at gøre sidstnævnte.
Dét, som Thomas og Anna-Louise har tilfælles, er en fælles passion for Grænseforeningens virke. Et virke, der bygger på fællesskab, frivillighed og foreningsdemokrati. Folkeoplysningens pendant til Rip, Rap og Rup så at sige.
På det seneste lokalforeningsmøde den 1. marts i Middelfart kunne Grænseforeningen melde udsolgt. Mere end 100 medlemmer fra hele landet mødtes denne lørdag for at drøfte hovedbestyrelsens udkast til en ny strategi, blev klogere på frivillighed takket været et inspirerende oplæg fra DGI, og vigtigst af alt nød vi hinandens selskab.
Lokalforeningsmødet var en stor succes, men det gav også anledning til spørgsmål: kan det virkelig være rigtigt, at et lokalforeningsmøde kan blive udsolgt?
Da jeg fik den besked, kom jeg til at tænke på en rockkoncert. I min fantasi så jeg Grænseforeningen som en slags folkeoplysende pendant til The Minds of 99, der sidste år spillede tre udsolgte koncerter i Parken.
Men jeg tænkte også, at det var et forkert signal at sende i en medlemsbaseret forening, at lokalforeningsmøder kunne blive udsolgt, selvom ikke alle lokalforeninger var repræsenteret, ligesom det ikke var samtlige af foreningens medlemmer, der var blevet inviteret.
Derfor har vi besluttet, at vi fremadrettet inviterer alle medlemmer af Grænseforeningen til lokalforeningsmøderne. Fordi fællesskab og samhørighed går hånd i hånd, uanset om man sidder i København, Sønderborg eller et helt tredje sted.
Apropos samhørighed, så nærmer Grænseforeningens Sendemandsmøde sig med hastige skridt. Derfor vil jeg gerne minde om, at den 12. april er sidste frist for at indstille kandidater til hovedbestyrelsen.
Som jeg også sagde på lokalforeningsmødet, så skal denne påmindelse ikke ses som et mistillidsvotum mod mine kære kolleger i hovedbestyrelsen. Det er snarere en opfordring til at udnytte foreningsdemokratiets muligheder.
I mine øjne er det ikke et sundhedstegn i en medlemsbaseret forening, hvis kampvalg er undtagelsen. I min bog burde det være en selvfølgelighed.
Med andre ord er man ikke krakilsk, hvis man stiller op til bestyrelsen, uanset om det er i en lokalforening eller hovedbestyrelsen. Tværtimod er det sund fornuft. Jo flere, der har lyst til at engagere sig frivilligt i fællesskabet og benytte sig af foreningsdemokratiet, jo bedre.
Eller som den vesttyske forbundskansler Willy Brandt så fint formulerede det i 1969:
“Lad os vove mere demokrati.”
God læselyst!
