Denne sommer har Grænseforeningen været under kritisk behandling i dagspressen (se boks, red.). Man foreholder os, at vi løber fra de opgaver, som vi er sat i verden for at varetage. Det kan man mene om, hvad man vil - men ingen kan alvorligt mene, at en næsten 100-årig forening som vores skal agere ud fra de omstændigheder, der var gældende ved foreningens stiftelse. Ej heller kan man mene, at Grænseforeningens målsætning stadig skal være uforandret - omend vi stadig støtter danskheden i grænselandet. Den måde foreningen agerer på i forhold til omverdenen i disse år, er naturligvis præget af de vilkår og omstændigheder, der hersker i den tilværelse, vi lever i.

Hvad skulle få folk til at være medlemmer af en forening som vores, hvis vi tog udgangspunkt i det Europa, der eksisterede for 100 eller 70 år siden? Nej den verden tager en levende forening afsked med, når de mennesker, der har forsvaret den tids ideologier, ikke lever mere, og efterkommerne ikke i væsentligt omfang har ført disse tanker videre.

Den kritik, der rejses mod os, er ensidig og aldeles forfejlet - det, der kritiseres, er vore forsøg på at viderebringe den viden og de gode erfaringer, som man igennem de seneste 50 år har høstet i grænselandet. At medvirke til øget forståelse overfor folk med anden kulturel baggrund med erfaringer og fremgangsmåder hentet fra grænselandet, må vi i Grænseforeningen efter nogens mening helst ikke medvirke til.

Vi har til opgave at støtte danskheden i grænselandet, og denne støtte skal hentes i den danske befolkning. Det er lettest at opnå fortsat sympati for vores forehavende ved at henvise til gode oplevelser og erfaringer, som eksempelvis det danske mindretal i Sydslesvig har været bidragsyder til.

Den rejste kritik fortæller os imidlertid med meget klar skrift, at det er meget svært - men derfor ikke mindre vigtigt - at anskueliggøre for omverdenen, hvad de nuværende forhold i grænselandet betyder for det danske samfund i dag. Og det rejser spørgsmål for os i Grænseforeningen: Hvad er foreningens rolle? Hvad skal vi arbejde for? Og hvordan skal vi gøre det?

En forening bygger i sidste ende på medlemmernes interesse og behov. Og for at finde ud af formål og funktion for fremtidens Grænseforening, har bestyrelsen nedsat et såkaldt 2020-udvalg, der skal komme med forslag til, hvad foreningen skal stå for, efter de første 100 år er gået.

Kun ved en bred forståelse af behovet for at løse de opgaver, der har medlemmernes interesse, vil medlemskabet af foreningen være attraktivt - og det vil være med til at lukke munden på kritikere.

Vi tager derfor den kritiske debat som en påmindelse om vigtigheden af det arbejde, vi har sat i gang. Endvidere er vi overbevist om, at de allerede foretagne fornyelser er et skridt i den rigtige retning, hvis danskerne skal forstå, at mindretallenes fortsatte eksistens på begge sider af grænsen, er et vedvarende aktiv i et Europa, der stadig er under forandring, og et levevilkår for danskheden.

Jens Andresen er formand i Grænseforeningen