Der skulle fire år og en retssag til, før EU-Kommissionen accepterede borgerinitiativet Minority SafePack. Processen har ændret Kommissionens syn på folkelig medbestemmelse, og borgerinitiativet synliggør samtidig mindretallenes vigtige rolle i EU. Det siger Hans Heinrich Hansen, der er formand for komiteen bag initiativet, der skal sikre fundamentale rettigheder for EU’s mindretal
Den 3. april 2017 er en vigtig dato for EU’s nationale mindretal. Det var dagen, hvor EU-Kommissionen godkendte borgerinitiativet Minority SafePack, der gennem en million underskrifter skal forpligte EU-Kommissionen til at forholde sig til mindretalsrettigheder i EU.
Forud var der gået tre et halvt års juridisk tovtrækkeri. EU-Kommissionen havde i 2013 afvist Minority-SafePack, og den europæiske mindretalsorganisation Federal Union of European Nationalities (FUEN), der står bag borgerinitiativet, havde anlagt sag. I februar 2017 gav EU-Dom-stolen FUEN medhold i, at afvisningen af borgerinitiativet havde været uberettiget.
Sejren ved domstolen er vigtig for alle EU-borgere. Det mener Hans Heinrich Hansen fra det tyske mindretal i Danmark, der er formand for den syv mand store komite i FUEN-regi, der har søsat borgerinitiativet.
“Den proces, vi har været igennem, har været med til fundamentalt at ændre Kommissionens syn på borgerinddragelse. Da jeg i 2014 talte med Frans Timmermans (vicepræsident for EU-Kommissionen og kommissær for bl.a. fundamentale rettigheder, red.), fastholdt han Kommissionens afvisning af vores initiativ. Men i 2017 skriver han til mig, at Kommissionen nu arbejder på generelt at gøre borgerinitiativer mere tilgængelige, noget han sidenhen også har sagt offentligt”, siger Hans Heinrich Hansen og peger på, at EU siden 2013 er blevet udfordret af Brexit og nationale, separatistiske strømninger i medlemslande, der også har medvirket til Kommissionens holdningsskifte.
“For mig at se, har Kommissionen erkendt, at det er uholdbart, at borgerne først skal igennem en retssag for at blive hørt. For uden folkelig medbestemmelse er EU død”, siger han.
Siden reglen om borgerinitiativer blev indført i 2012, har EU-Kommissionen behandlet 66 ansøgninger om borgerini-tiativer, hvoraf 19 er blevet afvist.
Mindretal og sammenhængskraft
Selvom omkring hver syvende europæer tilhører et af Europas nationale mindretal, vedrører Minority SafePack stadig et mindretal af EU-borgerne. Alligevel mener Hans Heinrich Hansen, at initiativet er vigtigt for alle europæere og for EU.
“For mig er det essentielt, at vi i EU sætter fokus på mindretal. Jeg anser mindretal for det kit, der binder Europa sammen ved grænserne. Mindretallene har ofte en loyalitet over for både den kulturnation, de tilhører, og den stat, de lever i. På den måde kan de bygge bro og skabe forståelse mellem EU’s befolkninger og sikre fred.”
“Men mindretallene skal anerkendes som ligeværdige for at kunne udfylde den rolle, og derfor skal vi sikre deres rettigheder. Den vinkel på Minority SafePack gør borgerinitiativet relevant for alle, der vil EU. Og det er det argument, vi skal bruge i underskriftsindsamlingen, så vi rejser en folkelig debat i hele EU om mindretallenes rolle”, siger Hans Heinrich Hansen med henvisning til det dansk-tyske grænseland som et godt eksempel, hvor mindretallene aktivt støtter samarbejdet henover grænsen.
Et stort arbejde
Indtil videre går det dog trægt med underskriftsindsamlingen. FUEN meddeler, at det aktuelle antal underskrifter ikke er opgjort, men at tallet formentlig ligger under 10.000 underskrifter i hele EU.
Hans Heinrich Hansen erkender, at der ligger et stort arbejde forude for FUEN og dens medlemsorganisationer, der dog har et budget på flere millioner kroner til kampagnen. Et stort tilskud er givet af Ungarn, der er det land i EU, der har flest mindretalsborgere uden for landets grænser. Selv er han ikke involveret i underskriftsindsamlingens praktiske udformning, men han ser afslappet på det aktuelle antal underskrifter.
“Hvis underskriftsindsamlingen skal lykkes og synliggøre mindretallenes rolle over for millioner af EU-borgere, kræver det en velgennemtænkt kampagne, og en sådan tager tid at udvikle. Jeg har hele tiden regnet med, at forarbejdet tager seks måneder, så jeg begynder først at blive nervøs, hvis kampagnen ikke kører, når vi kommer hen i efteråret.”
“Heldigvis er finansieringen på plads, men der er selvfølgelig intet, der er givet på forhånd. Mindretalsspørgsmål er i politisk modvind i disse år – se bare den danske stat, der har trukket sin økonomiske støtte til FUEN – men jeg er optimistisk på initiativets vegne. Det skal nok lykkes”, siger Hans Heinrich Hansen.
