Pastoralseminariet, hvor 25-årige Alena Strelow er ved at færdiggøre sin uddannelse som præst, ligger kun en gåtur fra lejligheden, som hun deler med sin kæreste i det nordvestlige Aarhus. Også Aarhus Universitet, hvor hun de seneste seks år har læst teologi, ligger i nærheden.

Snart bliver storbylivet og de korte afstande erstattet med landlig idyl og langere køreture for den unge sydslesviger, der fra årsskiftet har fået ansættelse som præst i den danske menighed i Valsbøl, Medelby, Store Vi og Skovlund. De fire sogne fusionerede i 2014 og menigheden, der ligger vest for Flensborg, tæller i dag 300 sognebørn.

“Jeg ville egentlig ikke søge tilbage til Sydslesvig med det samme. Alle præster, jeg kender dernede, rådede mig til at samle erfaring i folkekirken i Danmark først. For der er forskel på præstegerningen i Danmark og Sydslesvig”, siger Alena Strelow, der har budt inden for i sin lejlighed til en snak om, hvorfor hun så alligevel som nyuddannet præst har søgt tilbage til Sydslesvig, hvor hun er vokset op i Rendsborg ved Ejderen. Hendes far, der var tysk, døde i et trafikuheld, da hun var 12 år gammel. Hendes mor, der har baggrund i det danske mindretal, bor stadig i Rendsborg.

Men selvom hun godt kunne se meningen i det, hendes præstekolleger sagde, måtte hun sande, at store livsbeslutninger ikke udelukkende kan træffes på baggrund af rationelle overvejelser.  

“Jeg var meget euforisk, da jeg faldt over stillingsopslaget på Facebook. Det var, som om det var mig, de ledte efter, og det beskrev min drømmestilling. Jeg følte mig simpelthen kaldet til at ansøge”, siger hun.

Jeg kender mindretallet

Alena Strelow glæder sig til gudstjenesterne i menighedens tre kirkesale og ene kirke og til arbejdet med spejdere og ungdomsforeninger samt minikonfirmand- og konfirmandhold. Mest af alt glæder hun sig dog til at indgå i fællesskabet i menigheden og i mindretallet.

“Det, der nok trak mest i mig, var, at jeg kender til, hvordan det er at vokse op i Sydslesvig. Jeg kender mindretallet og dets foreninger. Og jeg har en forestilling om, hvilken situation de unge står i, når de begynder at tænke over deres mindretalsidentitet, om de er danske eller tyske eller begge dele. De overvejelser har jeg selv gjort mig som ung”, siger Alena Strelow.

Selv har hun både været aktiv i Grænseforeningens Elevambassadører og Kulturmødeambassadører, to korps af unge fra hhv. mindretalsgymnasierne i grænselandet og de videregående uddannelser i Danmark, der har baggrund i bl.a. det danske og det tyske mindretal, som går i dialog med alt fra folkeskoleelever til universitetsstuderende om mindretalsidentitet, fordomme og danskhed.

Ud på landet

Det er ikke kun det første embede som sognepræst, der venter Alena Strelow i Valsbøl, en landsby på godt tusind indbyggere. Hun kommer også til at rykke hele sin base, som hun siger. Når hun som 26-årig flytter ind i præstegården, bliver det i første omgang uden sin kæreste. Midtjyden Christian Bonde Andersen, som hun har dannet par med i to et halvt år, har for nylig fået ansættelse i sit første job i en industrivirksomhed uden for Aarhus.

“Jeg har aldrig boet alene. Og nu skal jeg så bo selv på 325 kvadratmeter med en kæmpe have for enden af en vej. Det er nok det, jeg er mest bekymret for. Især fordi jeg flytter i januar. Så der er mørkt og koldt. Men menighedsrådsformanden er meget opmærksom på at tage godt imod mig, og jeg har min familie relativt tæt på. Desuden har man jo altid Jesus ved sin side, hvis man nu skal være meget teologisk. Så det skal nok gå”, siger Alena Strelow med et smil.

Præstens rolle i mindretallet

Kirken har længe været en vigtig del af Alena Strelows liv. Efter sin fars død fandt hun trøst i den danske kirke i Rendsborg, som hun første gang kom i, da hun startede til konfirmationsforberedelse hos den lokale danske sognepræst. Siden har hun engageret sig i kirkelige ungdomsgrupper, og at hun skulle læse teologi og være præst har længe ligget i kortene.

“Kirken kan rumme alle, uanset om man står stærkt eller svagt. For mig er kirken et sikkerhedsnet, hvor man kan få hjælp og støtte, når livet rammer hårdt. Det gjorde det for mig, da min far døde. Da fandt jeg det sikkerhedsnet i kirken og i mødet med præsten, der til konfirmationsundervisningen lod mig tale personligt om min sorg, uden at jeg følte mig udstillet. Det var følelsen af at blive grebet, der gjorde, at jeg blev hængende i kirken. Og det vil jeg gerne give videre”, siger Alena Strelow og fortsætter:

“Udover at være sikkerhedsnet mener jeg, at præster i Sydslesvig har en vigtig rolle som kulturformidlere. Som præst kan man formidle dansk kultur med relevans for det kirkelige arbejde i Sydslesvig. Og så mener jeg, at man er et forbillede i forhold til sproget: Menigheden er ikke tvivl om, at der i kirken primært bliver talt dansk”, siger Alena Strelow med henvisning til den verserende debat både blandt danske politikere og i Sydslesvig om hvor meget dansk, der bør tales i det danske mindretal.

Nye præster til Sydslesvig 

Med sin ansættelse i Valsbøl pastorat er Alena Strelow med til at afhjælpe præstemanglen, der er en af de største udfordringer for de danske kirker i Sydslesvig, ligesom den er det for mange sogne i de såkaldte yderområder i Danmark. Præstemanglen skyldes bl.a., at der uddannes for få præster i Danmark, og at en del uddannede teologer vælger andre veje end præstegerningen. Udfordringen bliver ikke mindre af, at 20 procent af præsterne i folkekirken i dag er over 60 år og forventes at gå på pension inden for en årrække. I Sydslesvig er kirken yderligere udfordret af, at få danskere nord for grænsen, og dermed også få præster, taler tysk.

Dansk Kirke i Sydslesvig arbejder da også på at gøre præstestillingerne i de danske mindretalskirker mere attraktive, især for unge præster. Bl.a. lægges der tillægsopgaver som ungdomsarbejde, der kunne være interessant for unge ansøgere, ind i stillingerne, og der er nedsat et strukturudvalg, der arbejder med at finde yderligere løsninger på præstemanglen.

“Jeg tror, det er en fordel, at der bliver ansat unge, nyuddannede præster som mig selv. Det håber jeg kan give kirken ny vind i sejlene. Og unge præster kan være forbillede for andre, der så kan se meningen i at søge til Sydslesvig. Det er jeg faktisk aktivt begyndt at opfordre mine klassekammerater til at gøre. Der er tale om gode stillinger i DSUK (Danske Sømands- og Udlandskirker) og ikke mindst en stor oplevelse. Jeg tror, det, der afholder mange, er, at der følger tysk med. Det er ikke, fordi der er et sprogkrav, men det er nok svært at fungere i samfundet i Sydslesvig uden tysk. Så det er en barriere”, siger hun.

Ikke desto mindre mener Alena Strelow, at hendes medstuderende kan begejstres for ideen om at søge præsteembede i Sydslesvig. Sammen med sin gamle præst fra Rendsborg, der selv kommer fra Danmark, er hun ved at arrangere et informationsmøde for de studerende på Pastoralseminariet i Aarhus, hvor to præster fra Sydslesvig vil fortælle om fordelene, udfordringerne og oplevelserne, der knytter sig til det at være præst i Sydslesvig.

“Jeg synes, det er en så oplagt god idé at blive præst i Sydslesvig, at jeg slet ikke kan lade være med at formidle den videre til andre”, siger Alena Strelow.