Et cykelbud, hvad er det nu, det er?”, spørger sydslesvigske Rocco Moritz Meier sine klassekammerater, Simon og Tobias, der kommer fra henholdsvis Midtjylland og Sjælland. Drengene går i 10. klasse på Kerteminde Efterskole på nordøstsiden af Fyn. I dag har klassen et tværfagligt forløb med innovation, og eleverne er blevet bedt om at skrive en historie, hvori der skal indgå en række ord i bestemt rækkefølge. Et af ordene er cykelbud. 

“Jeg er nok mest overrasket over, hvor stor den sproglige forskel er. Indtil videre har jeg kun talt dansk i skolen og i børnehaven. Derhjemme har vi talt tysk. Men det er også grunden til, at jeg er taget på efterskole. Jeg vil gerne leve lidt mere som dansker og samle kulturelle erfaringer”, siger Rocco Moritz Meier, der har gået i dansk børnehave og skole, først i Tønning og siden i Flensborg, hvor han bor sammen med sin mor, der ikke har tilknytning til det danske mindretal.

Hans far, der også er tysk, har boet i Sydtyskland i stort set hele Rocco Moritz Meiers liv. Det var moderen, der valgte at sende ham i de danske institutioner. Og i dag føler han sig både tysk og dansk.

Hvem er Bamse og Kylling?

Kulturelle erfaringer har Rocco Moritz Meier allerede samlet en del af, selv om han kun har været på efterskolen i en måneds tid. Den første uge på efterskolen skulle eleverne til et lære-hinanden-at-kende-arrangement mime sange for hinanden. Da Rocco Moritz Meier fik til opgave at mime kendingsmelodien fra DR’s populære børneprogram Bamse og Kylling, måtte han tilstå, at han ikke anede hvem Bamse og Kylling er.   

“I begyndelsen var flere af de andre elever nysgerrige på, hvorfor jeg taler dansk, selvom jeg kommer fra Tyskland, og hvorfor der er ting, der er selvfølgelige for dem, som jeg ikke kender. Det er ikke alle, der ved, at der er et dansk mindretal syd for grænsen. Men en af pigerne, der bor på gangen nedenunder mig, har været på to ugers elevudveksling i Flensborg. Det er ret sjovt, at der er nogen her, der kender det sted, jeg kommer fra”, siger Rocco Moritz Meier.

Gensidig forståelse

Selvom han nogle gange bliver misforstået sprogligt, er de andre elever søde til at hjælpe ham. Som da han ville vide hvad klokken er, og oversatte spørgsmålet direkte fra det tyske “wie spät ist es?” til “hvor sent er det?”. Efter lidt forklaring og en pegefinger på vennens armbåndsur lærte Rocco Moritz Meier at spørge om, hvad klokken er, på korrekt dansk.

I tyskundervisningen kan Rocco Moritz Meier til gengæld hjælpe sine kammerater. Da de f.eks. gennemgik tyske klicheer i tysktimen, kunne han ikke bare byde ind med sproglig hjælp, han kunne også agere kulturel førstehåndskilde og svare på, om tyskerne virkelig er så ordentlige, som bandet Die Prinzen synger i deres satiriske sang Deutschland, som tysklæreren tog udgangspunkt i, og hvor de synger, at tyskerne er vilde med ordentlighed og renlighed.

“Jeg er faldet godt til på efterskolen. Det med at flytte hjemmefra har været nemmere end forventet, og jeg er blevet mere selvstændig. Jeg er ved at komme godt efter det sproglige. I den først uge begyndte jeg endda at tænke og drømme på dansk for første gang. Og jeg har fået nye venner”, siger Rocco Moritz Meier og fortsætter:

“Jeg vil helt sikkert anbefale et år på efterskole til mine venner derhjemme. Det er en stor oplevelse og meget lærerigt.”

Rekordmange sydslesvigske unge går på dansk efterskole  

Antallet af sydslesvigske unge, der går på efterskole i Danmark, slår i år nye rekorder: 111 sydslesvigske elever går i år på en af de ca. 250 efterskoler i Danmark. Det er det største antal siden 1950’erne. Det glæder Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen, der samarbejder med Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Grænseforeningen om at få sydslesvigske elever til at vælge et efterskoleophold i Danmark ved bl.a. at arrangere Efterskolernes Dag i Sydslesvig og tilbyde eleverne at opleve 24 timer eller 14 dage på en dansk efterskole.

“Vi er meget glade for, at der er så mange sydslesvigere på efterskole. Vi oplever, at de er med til at øge mangfoldigheden på efterskolerne, og de er med til at lære de danske unge, at der er andre måder at være dansk på, end den de måske kender hjemmefra. Vi synes det er vigtigt, at udvikle og styrke kulturmødet mellem Danmark og Sydslesvig på efterskolerne”, siger Bjarne Lundager Jensen.