Det skabte opmærksomhed i hele Tyskland og i Danmark, da det danske og frisiske mindretals parti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) fik valgt Stefan Seidler ind i den tyske forbundsdag i Berlin i september 2021.

Partiet er siden blevet yderligere styrket ved valget til den slesvig-holstenske landdag i Kiel i maj 2022, hvor SSW fik fire mandater og 5,7 procent af stemmerne.

“Jeg er helt målløs. Det er det bedste resultat nogensinde, så jeg er kisteglad”, sagde partiets landssekretær, Martin Lorenzen, dengang til Danmarks Radio.

Partiet har i mange år været repræsenteret parlamentarisk, fordi det som mindretalsparti er undtaget den spærregrænse på fem procent, der ellers gælder i Tyskland. Men ved delstatsvalget i 2022 var SSW altså kommet ind alligevel.

Det lykkedes at fastholde opbakningen ved kommunalvalgene i år, så partiet har aldrig stået stærkere end nu, hvor det har 75 års jubilæum.

SSW’s formand, landdagsmedlem Christian Dirschauer, giver æren for succesen til de danske og frisiske mindretal og til mindretallenes organisationer.

“Vi har i meget høj grad har fået stor opbakning fra det danske mindretal og den frisiske folkegruppe. Det er sjældent, jeg har set så mange bannere. Der har altid været høj solidaritet med partiet i lokalsamfundet. Folk har i praksis bakket op om valgkampen. Jeg er også taknemmelig over den støtte, vi har fået fra mindretallenes institutioner”, siger Christian Dirschauer.

Når han skal analysere succesen nærmere, ser han det store skridt frem i vælgeropbakning, partiet har taget i 2020’erne, som et resultat af selvfølgelig en politik, der appellerer til mange, øget opmærksomhed og at mange i Tyskland er tiltrukket af den nordiske samfundsmodel.

En længere proces

“Det er rigtigt, at vi sjældent har stået så stærkt. Det har været en længere proces. Hvis du ser på forbundsdagsvalget, så har processen op til skabt en stor medieopmærksomged både i Danmark og i Tyskland. Hele den proces har selvfølgelig øget den kreds af folk, der interesserer sig for og har kendskab til SSW”, tilføjer han.

“Ser vi på landdagsvalget, så kommer det i en tid, hvor coronapandemien er blevet afløst direkte af energikrisen, og det har givet opbakning til et moderne mindretalsparti som SSW, der tror på ideen om en nordisk velfærdsstat, og som arbejder for de nordiske løsninger, også på energikrisen med hensyn til vedvarende energi. De bud, vi har lagt frem, var det, befolkningen også havde brug for. Vi har mindretalspolitik som fundament, men vi har i alle 75 år taget stilling til de overordnede politiske spørgsmål.”

“Det skyldes også, at vi har levet op til vores slogan: ‘SSW, darauf kanst Du Dich verlassen’ (SSW kan du stole på). Det er vigtigt for vælgerne i de her kriser, at vi har en solid politik og politikere, man har tillid til. Udfordringerne til kommunalvalget har været lidt de samme. Vi er et regionalt parti. Vi er et hjemstavnsparti, der satser på regionale løsninger. Stor opmærksomhed takket være forbundsdagsvalget og politiske løsninger har været en del af succesen.”

Selv om kernevælgerne, som har leveret de fleste af SSW’s stemmer, er fra mindretallene, er partiet også lykkedes med at appellere til medlemmer af det tyske flertal.

Social og sundhed

“Ser man på, hvor de stemmer kommer fra, er det overvejende Sydslesvig. Danskere og frisere danner fundamentet. De har lagt en meget stor del af stemmerne. Men så har vi altid haft sympatistemmer fra folk, der ikke kommer fra mindretallene, fordi de løsninger, vi har, og den pragmatiske tilgang er noget, som mange af de tyske vælgere sætter pris på. De vil have løsninger og en faglig diskussion og ikke tænke i rød blok og blå blok. Det hjælper desuden, at vi også i høj grad på det sociale område har en politik, der tiltaler”, siger Christian Dirschauer, som kort opsummerer situationen på socialområdet i Tyskland med ordene:

“Fattigdom er et større problem end i Danmark. I Tyskland lever hvert fjerde barn i fattigdom eller er truet af fattigdom. Det kender man ikke til i Skandinavien. Hvis man siger, den danske velfærdsstat er i krise, kører det stadig langt bedre, end det kører hernede. Vores syn på og holdning til udsatte grupper er også præget af den nordiske tankegang. Hvis jeg tager psykisk syge eller hjemløse, da står vi i Tyskland overfor helt andre udfordringer end de skandinaviske lande. Forebyggelsen er langt bedre i Danmark”.

Desuden peger han på sundhedsområdet. Mens lederen af midterpartiet Det Radikale Venstre i Danmark, Martin Lidegaard netop i bogen ‘Generationskontrakten’ på baggrund af, at de mange private sundhedsforsikringer alligevel har slået det danske sundhedsvæsenet socialt skævt, foreslår en sygeforsikring, der minder lidt om den tyske, så er det SSW’s politik at arbejde for et skatteyderfinansieret sundhedsvæsen, som vi kender det i Danmark.

“I Tyskland har vi en høj kvalitet. Men det tyske sundhedsvæsen er truet. På sygehusområdet har vi en struktur, der ikke er up-to-date, især ikke med hensyn til finansieringen. Finansiering og beslutninger er delt mellem Forbundsområdet, delstaterne, sygekasserne og kommunerne. For at komme til løsninger er det nødvendigt med utroligt lange og krævende processer. Jeg vil helt klart sige, at jeg synes, at et skattefinansieret system som i Danmark er langt bedre end vores sygekasser. Men forbundsregeringen skal også være med, ellers er der ikke penge nok”, siger Christian

Dirschauer.

Det skal tilføjes, at det tyske sundhedsvæsen, hvis man regner udgifterne ud per indbygger, er langt dyrere end det danske.

“I Danmark er man længere med hensyn til at behandle ambulant. Vi er 20 år bagud”.

Christian Dirschauer fremhæver også, at mange udfordringer i Tyskland minder om dem, man har i Danmark, for eksempel manglen på faglært arbejdskraft. Og her kan SSW spille en rolle som det dansksindede parti, der kan række ud til et samarbejde på tværs af grænsen.

“Det er en stor udfordring for alle områder. Vi oplever personalemangel i sundhedssektoren. Der kan være et stort potentiale i udvikling af faguddannelser og udveksling af faglærte i grænseregionen, så vi kan hjælpe hinanden med at tackle situation.”

Dygtige forhandlere

Selv om SSW har vind i sejlene, er det stadig ikke blot et mindretalsparti, men også et parti af en størrelse, så det må kigge meget langt efter et flertal i de parlamentariske forsamlinger, hvor det er repræsenteret. Men så handler det om at bringe sig selv i en gunstig forhandlingsposition.

Da den tyske navnelov skulle ændres, lykkedes det således SSW’s forbundsdagsmedlem, Stefan Seidler, at få de nationale mindretal i Tysklands særlige behov og traditioner indarbejdet i forslaget fra det tyske Justitsministerium. Hvis forslaget vedtages, betyder det, at fødselsdobbeltnavne med æ, ø, å for danskere og særlige navne for de frisiske og sorbiske mindretal frit kan benyttes i navngivning i Tyskland.

“Politik handler også om at skabe flertal. Vi har et mandat ud af de mange i forbundsdagen. Men i politik er det lige så vigtig at få emnerne sat på dagsordenen og få skabt en debat i offentligheden, og det gør Stefan Seidler rigtig godt. Hvis vi ser tilbage på Karl Otto Mayer og Berthold Bahnsen, forstod de det også i landdagen i Kiel.

Men sådan som medierne beretter om Stefan Seidlers virke i Berlin, tror jeg, hans ideer også kommer ud i den tyske offentlighed, og han laver et godt netværksarbejde både i rød blok og blå blok. Hvis man er alene, skal man selvfølgelig fokusere. Især når det kommer til kystsikring og klimaudfordringer kan jeg se, at Stefan Seidlers virke er meget slagkraftigt, og at folk lægger mærke til det. Det gælder om at fokusere og placere emnerne det rigtige sted”, siger Christian Dirschauer.

Han fortæller også, at det har givet en anden dynamik at være fire landdagsmedlemmer.

“Vi kan placere udvalgsposterne på flere skuldre og satse på kvalitet. Vi er det eneste oppositionsparti, der til budgetforhandlingerne kan komme igennem med vores egne sager. Vi formår at få emner sat på dagsordenen men også at få regeringen med på det. Det er i høj grad vores gruppeformand Lars Harms fortjeneste. Han forstår at forhandle sig til resultater. Det, at vi får lovforslag gennem parlamentet som oppositionsparti, kan vi også, fordi vi har den her pragmatiske måde, vi hører ikke til rød eller blå blok. Hvis regeringen kommer med noget fornuftigt, kan vi stemme for det, selv om vi er i opposition,” slutter partiformanden.