Hasse Neldeberg Jørgensen har været provst i Sydslesvig siden 2019.

Foto: Niels Åge Skovbo

Provst i Sydslesvig: “Dansk Kirke i Sydslesvig er overhovedet ikke i krise"

Den danske kirke i Sydslesvig i 100 år

Dansk Kirke i Sydslesvig, der netop har kunnet fejre sit 100-års jubilæum, har i en årrække været udfordret af præstemangel og en generel faldende opbakning til kirken i Tyskland, der også har ramt det danske mindretal. Men kirken er langtfra i krise, mener Hasse Neldeberg Jørgensen, som har været provst i Sydslesvig siden 2019.

Den hvidkalkede provstegård med det røde teglstenstag ligger i den rolige Wrangelstraße hævet over Flensborg i kvarteret Vestlige Høje. Den danske Duborg-Skolen ligger ikke langt herfra, og går man de få hundrede meter ned mod Helligåndskirken, som provsten i Sydslesvig er sognepræst i, kommer man forbi det danske generalkonsulat, hvor det danske splitflag vajer. På gaden hører man spredte samtaler på tysk, men også på dansk. Her kan man godt komme til at glemme, at man befinder sig i Tyskland. 

“Vi bor godt her, og det er særligt den store berøringsflade med det danske mindretal, men også med det tyske flertalssamfund, som jeg er virkelig glad for i mit virke”, siger 65-årige provst Hasse Neldeberg Jørgensen, da han tager imod i provstegården, hvor magasinet Grænsen er kommet for at tale med ham om hans rolle som dansk provst i Sydslesvig og den danske kirkes tilstand syd for grænsen. 

Anledningen er, at Dansk Kirke i Sydslesvig fyldte 100 år den 13. maj 2021, hvilket på grund af coronapandemien først kunne fejres den 26. september med et arrangement på A.P. Møller Skolen i Slesvig, som bl.a. prinsesse Benedikte deltog i. 

Historien om dansk kirkeliv i den sydlige del af det tidligere hertugdømme Slesvig rækker dog meget længere tilbage. I Helligåndskirken i Flensborg er der blevet prædiket på dansk siden 1588. Det danske kirkeliv er gennem tiden blevet udfordret, særligt af de nationale sindelags opblomstring i det 19. århundrede i både Danmark og Tyskland, hvilket førte til De slesvigske Krige i 1848-51 og 1864. Her blev de danske gudstjenester endda indstillet i en periode.

I dag står Dansk Kirke i Sydslesvig også over for udfordringer, der dog er meget anderledes end dengang. Øget sekularisering i det tyske samfund rammer også det danske mindretal, og der er et markant fald i kirkelige handlinger. Desuden har kirken i Sydslesvig ligesom Folkekirken i Danmark gennem en årrække været udfordret af præstemangel og et præstekorps, hvor mange var tæt på pensionsalderen.

På den baggrund virker det ikke så underligt, at det netop er Hasse Neldeberg Jørgensen, der før har været provst i Malt Provsti i Ribe Stift, som er blevet ansat som provst i Sydslesvig, hvor han også er leder af kirkens øverste organ, foreningen Dansk Kirke i Sydslesvig, der er tilknyttet Danske Sømands- og Udenlandskirker. Han har nemlig tidligere beskæftiget sig indgående med frafald fra kirken og kirken på landet, både i Danmark, Tyskland og England. Senest har han ledet det folkekirkelige projekt ‘Kirken på Landet’, som undersøgte kirkens funktion i de tyndere befolkede dele af Danmark.

Krisestemning vendt til optimisme

Da Hasse Neldeberg Jørgensen i marts 2019 blev indsat som provst for de 25 menigheder i Dansk Kirke i Sydslesvig, var der seks ubesatte stillinger i hans provsti. “Når man har ubesatte stillinger, kan der godt brede sig et strejf af krisestemning”, sagde han nogle måneder efter sin indsættelse til Kristelig Dagblad. Dengang varslede den nye provst under overskriften “Præst i Sydslesvig” en oplysningskampagne på Danmarks pastoralseminarier om det at være præst i Sydslesvig. For ifølge Hasse Neldeberg Jørgensen er uvidenhed om kirken i Sydslesvig en væsentlig trussel mod dens eksistens. Oplysningsindsatsen ser ud til at have virket, og i dag er krisestemning vendt til optimisme hos provsten. 
“Dansk Kirke i Sydslesvig er overhovedet ikke i krise, snarere tværtimod. For det første får vi nye, gode præster hertil, så vores oplysningsindsats virker. Og for det andet vurderer jeg, at der er en vilje både hos præster og menighedsråd til, at vi skal godt fremad sammen. Vi har noget, vi skal passe på og arbejde for, nemlig vores danske kirkesamfund”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen, mens han serverer kaffe og tysk chokoladeovertrukket julebagværk i provsteboligens lyse stue.
Hasse Neldeberg Jørgensen fortæller, at han selv har været med til at ansætte 12 præster i sine knap tre år som provst i Sydslesvig. Således er antallet af ledige præstestillinger faldet til tre i år. Til næste år regner han med, at alle præstestillinger vil være besatte.

  • Hasse Neldeberg Jørgensen

    Født 1956, provst i Den Danske Kirke i Sydslesvig siden 2019. Cand.mag. i kirkehistorie og middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet, ordineret som præst i 1991, tidligere provst i Malt Provsti og sognepræst i Askov og projektleder for det folkekirkelige projekt ‘Kirken på Landet’. Tidligere valgmenighedspræst i Odense, præst i den grundtvigske frimenighed i Ågård, afdelingsleder ved Vejle Kulturhistoriske Museum og museumsinspektør ved Varde Museum m.m.

“I juletiden sætter vi et juletræ op i vores forhave her i provstegården. Det er noget, vores naboer lægger positivt mærke til”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen.

“I juletiden sætter vi et juletræ op i vores forhave her i provstegården. Det er noget, vores naboer lægger positivt mærke til”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen.

Foto: Niels Åge Skovbo

Udsyn til hele Sydslesvig

Én nytilkommen præst har Hasse Neldeberg Jørgensen dog ikke været med til at ansætte. Et halvt år efter hans indsættelse som provst, flyttede også hans hustru, Merethe Neldeberg Jørgensen, ind i provstegården, efter hun havde søgt og fået embede som præst i den danske Ansgar kirke i Flensborg, en af de i alt fem danske kirker i byen. 

“Vi er meget glade for at være her i byen. Men Flensborg by betyder måske endnu mere for min kone end for mig. Som provst har jeg udsyn til hele Sydslesvig, og jeg kører virkelig mange kilometer for at møde de lokale menighedsråd ansigt til ansigt”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen.

Det med de mange kilometer, en sydslesvigsk provst må tilbagelægge, er der noget om. Sydslesvig har nemlig et areal, der er over ti gange så stort som et gennemsnitligt provsti i Danmark. Til gengæld samler et gennemsnitligt dansk provsti over syv gange flere medlemmer af Folkekirken end de omtrent 5.600 medlemmer, Dansk Kirke i Sydslesvig har. Antallet af præstestillinger i provstiet ligger med 22 nogenlunde på dansk gennemsnit. Med andre ord er Sydslesvig et stort, men tyndt befolket provsti, og det kan give visse udfordringer, forklarer Hasse Neldeberg Jørgensen. 
“Når vi har ubesatte stillinger, skal de tilbageværende ikke bare klare flere opgaver, de skal også dække et større geografisk område”, siger han. 

Kirkeliv på retræte 

En af de store udfordringer, kirken i Sydslesvig står over for, er en høj og stigende grad af sekularisering i Tyskland, der også rammer det danske mindretal. Samlet set er blot 54 procent af den tyske befolkning medlemmer af den evangelisk-lutherske kirke eller den katolske kirke. Til sammenligning er knap 75 procent af danskerne medlemmer af Folkekirken. Den tyske Nordkirche, der består af den evangelisk-lutherske kirke i Slesvig-Holsten, Hamborg og Mecklenburg-Vorpommern, mister endnu flere medlemmer end kirkerne i Tyskland generelt. 

Men medlemsafgang er ikke noget, der bekymrer Hasse Neldeberg Jørgensen. 
“Medlemstallet i Dansk Kirke i Sydslesvig har længe ligget nogenlunde stabilt, så det tror jeg, vi kan fastholde”, siger han.
En anden tendens får dog provsten til at lægge ansigtet i bekymrede folder.    

“Antallet af kirkelige handlinger styrtdykker: Dåb, konfirmationer, bryllupper og kirkelige begravelser bliver der færre og færre af. Det er virkelig en udfordring. De mennesker, jeg taler med, er jo dem, der kommer i kirken og lader den være rammen om livets store begivenheder. Så det er noget, der må undersøges til bunds”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen. 

Vi har noget, vi skal passe på og arbejde for, nemlig vores danske kirkesamfund

Provst Hasse Neldeberg Jørgensen, Sydslesvig

Om udviklingen har med den øgede sekularisering i det tyske samfund at gøre, vil Hasse Neldeberg Jørgensen ikke gisne om. Han mener dog, at en afgørende faktor for udviklingen i den danske kirke er de samfundsmæssige forandringer, hvor flere og flere flytter fra land til by. 

“Særligt vores landlige menigheder er udfordret af, at der mangler frivillige kræfter i det lokale kirkelige fællesskab. Og der er også sket sognesammenlægninger, og menigheder er blevet nedlagt i Sydslesvig”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen, der pointerer, at netop denne udvikling spiller ind i den særlige rolle, man har som præst i Sydslesvig. 

“Som præst i Sydslesvig er der ikke alene mulighed for at udfylde andre roller i forhold til menighed og mindretalslivet. Der er også behov for det. For eksempel når der bliver planlagt arrangementer sammen med andre af mindretallets foreninger. Og jo mere frivilligheden bliver udfordret, jo mere kommer præsterne på banen. Det holder selvfølgelig ikke i det lange løb, og det må vi have en strategi for at modvirke”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen og henviser til, at der i 2022 skal afholdes et møde for præster og menighedsråd, der skal sætte fokus på problemstillingen, og at det dalende kirkelige engagement ikke er en problemstilling, som Dansk Kirke i Sydslesvig står alene med.

Samskabelse eller samvirke? 

I Danmark mener mange, at samskabelse, hvor Folkekirken går sammen med andre offentlige organisationer om at løse konkrete udfordringer, er vejen frem. Hasse Neldeberg Jørgensen bryder sig dog ikke meget om selve begrebet.   

“Samskabelse lyder lidt mærkeligt i mine ører.Det kunne også kaldes samvirke. Det kan jeg godt lide. For det er jo det, man gør: Man virker sammen. Det er er godt billede på, hvordan arbejdet i vores kirke foregår i mange aspekter af det danske mindretalsliv og også af det tyske flertalssamfund. Vi er danske i en tysk delstat.”

“Men der er jo også en sydslesvigsk identitet, som er i samspil mellem dansk og tysk. Og samspillet mellem dansk og tysk er frugtbart og også altid i forandring”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen og peger på de danske skolers brug af kirken, kirkens brug af skolernes lokaler og det almene børne- og ungearbejde i menighederne som eksempler på, hvordan samvirket konkret foregår i mindretallet.  

  • Dansk Kirke i Sydslesvig 

    Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS) blev grundlagt som dansk frimenighed i Flensborg den 13. maj 1921. I dag er DKS en forening af 25 danske menigheder i hele Sydslesvig, der har omkring 5.600 medlemmer, 60 prædikesteder i egne kirker og kirkesale i skoler og forsamlingshuse og 22 pastorater. Gennem en tysk lov om samarbejde med den danske kirke, vandt DKS i 1968 anerkendelse fra tysk side og fik derudover et årligt tilskud svarende til fire præstestillinger, svarende til de fire tysktalende sognepræster i Sønderjylland, der betales af Folkekirken, samt adgang til de tyske sognekirker. Resten af omkostningerne dækkes fra dansk side med tilskud til de danske præsteembeder og i øvrigt af medlemsbidrag fra DKS’s egne menigheder. Siden 2004 har DKS virket i tilslutning til Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) gennem en overenskomst for præsteansættelser. Administrativt ligger DKS under Haderslev Stift, og det er biskoppen i Haderslev, der fører tilsyn med de danske menigheder i Sydslesvig. 

Præster skal kunne tysk

Den danske kirkes forhold til det tyske flertalssamfund er meget vigtigt, og man kan ikke være præst i Sydslesvig uden at kunne tysk, understreger Hasse Neldeberg Jørgensen. Derfor har han også indført et tyskkursus for nye præster i Sydslesvig.

“Når man som præst skal udføre en kirkelig handling som en dåb eller en begravelse i vores mindretalssamfund involverer det i langt de fleste tilfælde pårørende, der ikke taler dansk. Derfor tilbyder vi også at holde de kirkelige taler på tysk, mens ritualerne dog altid foregår på dansk. Her er vi naturligvis forpligtet på den folkekirkelige praksis”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen, der også kunne tænke sig større fokus på det tyske sprog i Danmark. 

Hasse Neldeberg Jørgensen understreger, at de kirkelige handlinger i Sydslesvig ud over det sproglige er identiske med Folkekirkens. Således fejres eksempelvis også julen på samme måde i de danske kirker i Sydslesvig som nord for grænsen.

Håb for fremtiden 

Selv talte Hasse Neldeberg Jørgensen tysk til husbehov, inden han kom til Sydslesvig. Siden har han fået højnet både sit sproglige niveau og sin interesse for tysk kultur og litteratur, hvilket også kan aflæses i flere tyske titler i den store bogreol, der fylder hele den ene længde af stuen i provsteboligen. 

På sin vis har Hasse Neldeberg Jørgensens rejse til Sydslesvig været en personlig udfordring om at prøve noget nyt, men samtidig trække på sine erfaringer og gode relationer både i mindretallet og i Nordkirche. I det hele taget vidner Hasse Neldeberg Jørgensens CV om en person, der gerne kaster sig over nye udfordringer. Som uddannet cand.mag. i kirkehistorie, kristendomskundskab og middelalderarkæologi stod præsteembedet måske ikke lige for, og først prøvede han da også kræfter med museumsverdenen og undervisning på en gymnasieskole. Siden har han virket både som frimenighedspræst, almindelig sognepræst og provst i Malt provsti, hvor han efter en sammenlægning af provstier også blev provst for en lille del af Sønderjylland.

Ikke engang en alvorlig kræftknude i halsen, som for 22 år siden ramte Hasse Neldeberg Jørgensen som en lussing, som han selv udtrykker det, og betød en ændret stemmeføring, kunne sætte en stopper for hans virketrang. Når han i dag ser tilbage på sit liv, gør han det med glæde. 

“Jeg er glad for, hvor jeg befinder mig. Det er en stor oplevelse at måtte være provst i Sydslesvig og det tilmed på dette historiske tidspunkt, hvor Dansk Kirke i Sydslesvig er fyldt 100 år. Det har været en fejring af noget, der rækker langt tilbage. Og samtidig en fejring, der rækker ind i nutiden og også ind i fremtiden. Det maner til eftertanke og til dyb respekt over for det hverv, jeg er sat til at varetage som provst”, siger Hasse Neldeberg Jørgensen og slutter: 

“Jeg håber at kunne blive til jeg fylder 70, hvor vi som præster må gå på pension. Fremtiden for Dansk Kirke i Sydslesvig tegner lys for mig at se, og den vil jeg gerne være med til at forme. For det kirkelige må ikke forstene, hverken i Danmark eller i Sydslesvig.”