Kongeåen

Kongeåen er et ca. 60 km langt vandløb med udspring syd for Vamdrup og udløb i Vadehavet nord for Ribe. Udløbet reguleres med Kongeåslusen vest for Gredstedbro.

Åen og den omgivende Kongeådal er dannet af smeltevandsstrømme ved slutningen af Weichsel-istiden (se Landskabsformer). Åen er hovedåre i Kongeåsystemet og modtager vand fra et stort opland. Der er på lange strækninger et naturligt slynget forløb med varierede bundforhold, hvilket giver et rigt dyreliv. Dele af åen og de tilstødende arealer er udpeget EU-habitatområde, dels på grund af sjældne naturtyper omkring åen og dels på grund af forekomster af odder og fiskearter som lampret og snæbel (se Dyreliv i Sønderjylland). Strækningen fra syd for Vejen til Gredstedbro (ca. 30 km) har været fredet siden 1980.

Langs åen findes et stort antal fredede gravhøje fra bronzealderen. Siden engang i 1100-tallet har Kongeåen (dengang kaldet Skodborg Å) dannet grænse mellem Nørrejylland og Sønderjylland. Den blev i denne periode opfattet som en hindring i landskabet, bl.a. af pilgrimme.

Åen fungerede til 1850 som toldgrænse mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark. Her skulle der betales eksporttold af de okser, der blev drevet sydpå. I 1800-tallet dannede den vandrige å udgangspunkt for flere engvandingsanlæg, heriblandt Lintrup-kanalen fra 1881.

I perioden 1864-1920 udgjorde Kongeåen en del af den statsretslige grænse mellem Preussen og Danmark. 

Af Helle Thuesen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:
Peter Gravesen m.fl.: Geologisk Set. Det Sydlige Jylland. 2004.
P. Eliassen: Kongeåen. 1926.
Søren Olsen: Danmarks søer og åer. 2002.