Vadehavet

Vadehavet strækker sig over ca. 500 km mellem Den Helder i Holland og Blåvands Huk. Området omfatter ca. 8.000 km2. Under sidste istid bestod området af smeltevandssletter, der fortsætter langt ud i Vesterhavet. Da isen smeltede, steg havspejlet, og der blev dannet barriereøer. Bagved disse opstod laguner, hvor slik og sand blev aflejret og dannede marsk og vader. Se også artiklen Landskabsformer.

Den sønderjyske del af det danske Vadehav omfatter kyststrækningen fra den dansk-tyske grænse til området nord for Rejsby Sluse. Rømø er en såkaldt barriereø, adskilt fra Mandø af Juvre Dyb og Sild af Listerdyb. Dyb er betegnelsen for meget dybe tidevandsrender mellem højsander i Vadehavet. Mindre render er prilerne, (plattysk/hollandsk priel), der bliver tørre ved ebbetid. Langs hele vadehavskysten er der diger til beskyttelse mod stormfloder, men alligevel er der sket en række store oversvømmelser. De alvorligste stormfloder ved den vestslesvigske kyst skete i henholdsvis 1362, 1634, 1825 og 1923. Efter stormfloden i 1976 blev det besluttet at bygge et nyt fremskudt dige, som blev indviet i 1983.

Vadehavet er stærkt påvirket af tidevandets stigende og faldende vandstand (se artiklen Tidevand). Vadehavets bund, vaden, er levested for mange dyrearter, hvoraf nogle lever på overfladen, andre findes i forskellig dybde i bunden. Flere arter findes i enorme mængder, hvilket er baggrunden for Vadehavets betydning som spisekammer for store mængder af yngle- og trækfugle.

Vadehavet hører til blandt verdens mest produktive økosystemer. Hvert år raster her 10-12 mio. gæs, ænder, vadefugle, måger og terner m.fl. på vej til og fra yngleområderne. Ved lavvande går vadefuglene på de blotlagte vader og æder muslinger, snegle, krebsdyr og orme. 50.000 islandske ryler besøger den danske del af Vadehavet, hvor de i løbet af 5-7 uger spiser så mange muslinger, at de fordobler deres vægt. Vadehavet har en helt afgørende betydning både for trækfuglene og for fiskene i Nordsøen, fordi tidevandet hele tiden tilfører ny næring til området. Man mener, at en væsentlig del af Vesterhavets bestand af rødspætter er født og opvokset her. 

Fiskeri i Vadehavet har gennem historien haft stor betydning for lokalbefolkningen. I de seneste år har invasive stillehavsøsters givet anledning til bekymring. De er den mest invasive art i danske farvande og truer derfor muligvis den naturlige forekomst af blåmuslinger.

Vadehavslandene i Det Trilaterale Vadehavssamarbejde (1978), Danmark, Tyskland og Holland, har vedtaget en plan, der skal beskytte området, men også sikre menneskets fortsatte eksistens i området. Sikkerheden mod stormfloder vægtes højt, og både fiskeri, jagt og turisme prioriteres, dog vejer miljøet og Vadehavets internationale betydning som enestående økosystem også tungt. Vadehavet er EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde og omfatter bl.a. også EF-habitatområder, natur- og vildtreservater. Nationalpark Vadehavet blev indviet 2010 med et areal på 1.459 km2 og er hermed Danmarks største nationalpark.

I 2009 blev det tysk-hollandske vadehav optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det danske vadehav blev optaget i 2014. 

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret i 2024.

Litteratur:

Bent Lauge Madsen og Niels Nielsen: Vadehavet, i: Den Store Danske Encyklopædi, bind 19.

Jan Abrahamsen m.fl. (red.): Vadehavet – portrætter af et kulturlandskab. 2005.

Jörn Kohlus og Hila Küpper (red.): Umweltatlas Wattenmeer. Bind 1, Stuttgart 1998.

Dirk Meier: Die Nordseeküste, Heide 2006. 

John Frederiksen (red.): Vadehavet – grænseløs natur- og kulturarv. 2022.