Forsamlingshuse
Efter at de dansksindede nordslesvigere fra 1880 begyndte at organisere sig i foreninger som Sprogforeningen, Vælgerforeningen og Skoleforeningen og i protest mod den preussiske chikane og fra omkring 1890 den stadig stigende chikane mod, at sønderjyder samledes i kroer til møder og sammenkomster, blev der fra 1890'erne oprettet forsamlingshuse i Sønderjylland. Det første blev bygget i landsbyen Skrave ved Københoved i 1892, og i de følgende år kom der hurtigt flere til i Visby (1894), Øster Lindet (1895), Vodder (1896), Bevtoft (1897), Tyrstrup (1897) og Nustrup (1898). I 1915 var man nået op på ca. 50 forsamlingshuse i Sønderjylland. Som følge af de preussiske myndigheders forfølgelse af gæstgivere, der lagde hus til danske møder, sluttede den danske rigsdagsmand Gustav Johannsen i 1895 en tale ved et møde, der havde måttet forlægges til Frederikshøj kro på den danske side af grænsen med ordene: " Byg forsamlingshuse overalt!" Forsamlingshusene blev vigtige lokale våben i den nationale kamp og samlingssteder for mange aktiviteter som f.eks. foredrag, gymnastik, husflidsarbejde og foreningsmøder.
Forsamlingshuset i Skrave, opført i 1892.Det var det første forsamlingshus i Sønderjylland og lå ved Københoved.
Foto: Bent Søndergaard, Museum Sønderjyllands Mediearkiv.
Et af de vigtigste forsamlingshuse i Sønderjylland var Folkehjem i Aabenraa, som blev etableret af Sprogforeningen i år 1900.
Forsamlingshusene var som oftest nyopførte bygningen, men kunne også indrettes i eksisterende bygninger som missionshuse eller kroer. Fra 1905 kom unge danske arkitekter til Sønderjylland og påvirkede byggestilen. Ideerne fra Landsforeningen for Bedre Byggeskik kom til at præge mange af forsamlingshusene, bl.a. i Hostrup. Især omkring Genforeningen fik arkitekten Jep Fink sat sit præg på byggeriet af forsamlingshuse, bl.a. med Møgeltønderhus Forsamlingshus, Tandslet Forsamlingshus og Sønder Hygum Forsamlingshus.
Også efter Genforeningen blev der oprettet nye forsamlingshuse, og i 1940'erne var der ca. 100 forsamlingshuse i Sønderjylland, men efter ca. 1950 ophørte byggeriet.
Finansieringen af forsamlingshusene kom bl.a. fra Sprogforeningen, Grænsefreningen eller Skoleforeningen. Pengene blev før Genforeningen smuglet over 1864-grænsen og derefter overdraget til lokale initiativtagere. Dansk Kultursamfund af 1910 stod for denne trafik og yder fortsat rente og afdragsfrie lån til vedligeholdelse af forsamlingshuse i Nordslesvig. Også H.P. Hanssens Mindefond yder tilskud til dette formål.
Litteratur:
Det regionale faglige kulturmiljøråd for Sønderjyllands amt - nr. 10: Sønderjyske forsamlingshuse. Tekst: Peter Dragsbo.
Harald Jørgensen: For de gamle som faldt. Træk af Dansk Kultursamfunds indsats 1910 - 1985. C. A. Reitzels Forlag, 1986.
Folkedansere foran Svenstrup Forsamlingshus i vinteren 1946/47.
Nordborg Lokalhistoriske Arkiv.