Tyske Kancelli

Regeringsmyndighed grundlagt i 1523, da hertug Frederik af Slesvig blev ny dansk konge og medtog sit kancelli fra Gottorp Slot til Slotsholmen i København. Navnet skyldes, at kancelliet havde tysk som forvaltningssprog. Dets leder kaldtes først kansler, siden oversekretær og til sidst kancellipræsident. Tyske Kancelli varetog dels forbindelserne til det sydlige og østlige udland, dels centraladministrationen af Hertugdømmerne. I 1770 udskiltes forholdet til udlandet til et nyoprettet departement for udenlandske anliggender. Ved Det Tysk-romerske Riges ophævelse og Holstens indlemmelse i den danske stat i 1806 omdøbtes Tyske Kancelli til Slesvig-Holstenske Kancelli. Da Lauenborg i 1816 kom til monarkiet, blev navnet Slesvig-holstensk-lauenborgske Kancelli. 

Kancelliet behandlede stort set alle sager vedr. Hertugdømmernes indre anliggender, idet finansvæsnet dog hørte under Rentekammerets Tyske Afdeling. Det blev ophævet i 1849. Dets vigtigste forretningsområder overgik 1851/52 til Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig og et tilsvarende ministerium for Holsten og Lauenburg. 

Tyske Kancellis store arkiv er delt mellem Danmark og Tyskland; den danske del befinder sig i Rigsarkivet (mikrofilm i Landsarkivet for Sønderjylland), den tyske del i Landesarchiv Schleswig-Holstein. Hovedbestanddelen er to lange rækker af brevbøger, Patenten for de åbne breve og Inländische Registratur for de lukkede, dertil kommer fra 1770 forestillingsprotokoller med kancelliets indstillinger til kongen.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Gerret Liebing Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning. 2007. Arkivfortegnelser udgivet af Rigsarkivet og Landesarchiv Schleswig-Holstein.