Dendrokronologi

Dendrokronologi, også kaldet årringemetoden, er en arkæologisk metode til datering af træ. Metoden er baseret på, at træer i alle klimazoner - bortset fra den tropiske - har årlige vækstperioder, som afsætter spor i træets ved som årringe. I varme og regnfulde somre opbygges mere ved end i kolde og tørre somre, således at variationen af brede og smalle årringe i den samme tidsperiode danner det samme mønster i alle træers årringe. Man kan sige, at vækstperioderne afsætter en stregkode i træets ved. I de tilfælde, hvor den yderste årring er bevaret, kan der dateres med en nøjagtighed på ½-1 år.

Metoden har været kendt siden 1700-tallet, men er i 1900-tallet blevet forfinet, ikke mindst via computer-teknologi, og er blevet mere alment anvendt.

Med udgangspunkt i eksisterende træer sammenholdt med ældre tømmer i f.eks. kirker har man dannet en "grundkurve" for årringe i hhv. Nordjylland, Østdanmark og Vestdanmark, som når tilbage til før Kristi fødsel. Kendte dateringer ved hjælp af dendrokronologi er sænkekasserne i Danevirke Sø (år 737), Trelleborg (årene 980-981) og Skuldelev-skibet (vrag 2) i Roskilde Fjord, som er dateret til 1070.

Variationer i årringemønsteret kan også fortælle, hvor f.eks. et skib er bygget. Man har således kunnet fastslå, at Skuldelev 2 er bygget i Dublin.