ANMELDELSE: H.P. Hanssen, der var en ledende skikkelse i organiseringen af de dansksindede i Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland, fra 1880’erne, besluttede sig som 17-årig for at blive tysk soldat, så han kunne blive i sin hjemstavn, men blev dog kasseret ved sessionen. Første bind i en ny biografi om H.P. Hanssen forklarer hans betydning for det fredelige forhold mellem danskere og tyskere i dag
Markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark i 2020 er et velvalgt tidspunkt at udgive en biografi om den person, som mere end nogen anden har stået i centrum for begivenhederne op til Genforeningen i 1920: H.P. Hanssen. Det første bind af en ny biografi, der er skrevet af historiker, dr.phil. Hans Schultz Hansen, der er formand for Historisk Samfund, handler om årene fra H.P. Hanssens fødsel i 1862 til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Det andet bind, der dækker perioden fra 1914 til hans død som 74-årig i 1936, ventes at udkomme den 10. februar 2020, der er hundredårsdagen for afstemningen i den sønderjyske Zone 1 i 1920.
H.P. Hanssen, der var redaktør og grænselandspolitiker og senere blev hovedarkitekten bag Genforeningen i 1920 og minister for sønderjyske anliggender, blev født som nummer seks af otte børn i en sønderjysk storbondeslægt på gården ‘Nørremølle’ på Sundeved, tæt på Alssund. Barndommen var præget af krigen i 1864 og ikke mindst af Dybbøl-slaget, en halv snes kilometer syd for hjemmet. Barndomshjemmet var grundtvigiansk og med en god økonomi.
Som 17-årig besluttede han sig til ikke at udvandre, sådan som mange unge sønderjyder gjorde for at slippe for tre års preussisk militærtjeneste. Beslutningen blev truffet, da han besøgte de sønderskudte skanser ved Dybbøl. I stedet valgte han at blive tysk soldat for at kunne blive i sin hjemstavn, hvilket dog ikke skete, da han blev kasseret ved sessionen. Beslutningen om at blive i hjemstavnen blev afgørende for hans skæbne og derigennem også for den skæbne, som blev hans hjemstavn til del. Den første mærkesag, som H.P. Hanssen tog på sig, var at opfordre sine jævnaldrende til at blive i landsdelen og tage kampen for danskheden op, i stedet for at flytte op i Kongeriget, eller at emigrere til Amerika.
Denne hans indstilling var til heftig debat, men han stod fast, og selv om han på dette tidspunkt kun var i begyndelsen af tyverne, kunne han se, at hans livsbane som nationalpolitisk leder for de danske sønderjyder begyndte at tegne sig. Det fortsatte resten af hans liv. Set fra et sønderjysk synspunkt er det enestående, hvordan en personlighed som H.P. Hanssen nåede at blive rette mand på rette plads i rette tid.
Det omfattende kildemateriale, der er tilgængeligt, er med omhu redigeret af Hans Schultz Hansen. De kampe, som H.P. Hanssen førte, bliver der gjort rede for, idet det jo ikke blot var de preussiske autoriteter, som H.P. Hanssen som talsmand for de danske måtte kæmpe mod, men også modstand blandt folk inden for egne rækker, der kunne have forskellige indstillinger til tilværelsen i en dansk folkegruppe, som var uønsket i den preussiske provins.
Vælgerforeningen for Nordslesvig var han med til at stifte som bare 26-årig. Den blev en anden mærkesag for H.P. Hanssen, og han blev dens første sekretær, før han i 1896 til 1908 i Berlin blev landdagsmand i Prøjsen og fra 1906 Rigsdagsmand i Det Tyske Rige. Der bliver i bogen omhyggeligt gjort rede for den politiske strategi, som han lagde for dagen, og som han til stadighed skulle sikre sig opbakning til hjemme i Nordslesvig, hvor han var en flittig foredragsholder.
1893 køber han Avisen Hejmdal i Aabenraa, hvor hans hustru, Helene, havde stor indflydelse på den daglig drift, når H.P. Hanssen var i Berlin.
Dette første bind af biografien om H.P. Hanssen er redigeret tematisk og kronologisk, og uden trættende gentagelser. Det gør bogen letlæst og spændende, og Hans Schultz Hansen kommer hele vejen rundt om sin hovedperson. Hans venner, familie og samarbejdspartnere både i Danmark og i Sønderjylland bliver ikke glemt, ej heller de kampe, som han måtte udkæmpe i egne rækker. Han lod sig dog ikke rokke og indtog med rette rollen som “De danske sønderjyders førstemand”, der helt naturligt er bogens titel. Han var en stor og spændende personlighed gennem de 56 år, hvor Nordslesvig var en del af Preussen. Vi venter nu spændt på fortsættelsen i bind 2: Tiden under Første Verdenskrig, forberedelserne op til Genforeningen i 1920 samt årene derefter, hvor H.P. Hanssen blev sønderjydernes førstemand i København og frem til sin død i 1936.
Hans Schultz Hansen: “De danske sønderjyders førstemand. H.P. Hanssen 1862-1914”, Historisk Samfund for Sønderjylland og Sprogforeningen, 359 sider, 248 kr. (Dette er bind 1. Bind 2 omhandlende perioden 1914-1936 udgives den 10. februar 2020)
