Gå til leksikonoversigt

Brandværnsorkestre

Begreber

De sønderjyske brandværnsorkestre er udsprunget af de frivillige brandværn, der siden slutningen af 1800-tallet med tysk inspiration bredte sig til Nordslesvig. Musikken var fra begyndelsen funktionel og blev udført på signalhorn som kommandoer til brandfolkene ved tilkaldelse og under slukningen, opstået af militærmusikkens oprindelige funktioner som signalgivning ved øvelser og krigshandlinger. Med inspiration herfra udviklede de uniformerede brandværnsorkestre, der består af messingblæsere og slagtøj, sig gennem 1900-tallet til musikalsk bredt leveringsdygtige optogs-, danse- og underholdningsorkestre.

Orkestrene varetager fortsat opgaver i lokalsamfundene, fx ved by- og ringriderfester, lanternegang, 1. maj-optog (i Egernsund), sølv- og guldbryllupper og som underholdning på plejehjemmene. Antallet af brandværnsorkestre er reduceret betydeligt gennem de seneste årtier og tæller nu kun seks orkestre (Broager, Højer, Rinkenæs, Skodborg, Sønderborg og Tinglev) med stor variation i antal medlemmer og aktivitetsniveau.

Repertoiret var tidligere præget af tysk march- og dansemusik, men orkestrene har, særligt efter 2. Verdenskrig, også taget bl.a. det amerikanske og britiske repertoire til sig. Medlemmerne af brandværnsorkestrene var oprindeligt alle også aktive i de frivillige brandværn, men efterhånden er mange brandfolk gledet ud, og orkestrenes medlemmer er nu mest rekrutteret blandt egnens amatørmusikere. Siden 1970’erne er der også optaget en del kvinder.

Af Karsten Biering  i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Aabenraa Brandværnsorkester i gården ved Stadttheater i ca. 1930.

Aabenraa Brandværnsorkester i gården ved Stadttheater i ca. 1930.

Museum Sønderjylland – Institut for sønderjysk lokalhistorie.