Forsyningsvæsen

Forsyningsvæsen forstås som tekniske installationer til forsyning af borgerne med vand, gas, elektricitet, fjernvarme samt steder til udledning af latrin og affald. Sådanne installationer dukkede op fra midten af 1800-tallet.

Vandforsyningen blev oprindeligt klaret med brønde, men kunne også, hvor dette ikke var muligt på Vestkysten, klares ved opsamling af regnvand i såkaldte fedinger. I 1796 fik Aabenraa den første vandforsyning i Sønderjylland, da der blev hentet vand fra kilderne på Galgebakken via trævandrør til syv brønde i byen. Gennembruddet for vandforsyning kom, i høj grad af hygiejniske grunde, først i sidste halvdel af 1800-tallet med de større købstæder som Flensborg (1881), Rendsburg (1893), Sønderborg (1897), Slesvig (1897/98), Haderslev (1899), Tønder (1901/ 02) og Husum (1902).

Det første gasværk blev taget i brug i 1803 i England, men først fra midten af 1800-tallet begyndte gasværkerne at dukke op i Sønderjylland. Typisk var gas i begyndelsen tænkt til brug for belysning, især på gaderne, og først senere vandt det indpas til kogning. I Hertugdømmerne fik Kiel som det første sted et gasværk, året efter Odense fik gas som det første sted i Kongeriget. I de følgende år gik det stærkt: Altona (1854), Flensborg (1854), Slesvig (1857), Haderslev (1857), Sønderborg (1857), Rendsburg (1861), Husum (1863), Aabenraa (1863) og Tønder (1864). Nogle steder, bl.a. i Kiel og Altona, blev gasværket opført af private og senere overtaget af kommunen. Andre steder som i Haderslev og Aabenraa blev værket opført af kommunen. Efter 2. Verdenskrig blev gasværkerne nedlagt, udkonkurreret af elektricitet og fjernvarme. I 1979 vedtog Folketinget at indføre naturgas i Danmark, og juli samme år blev det regionale selskab Naturgas Syd I/S etableret, som dækkede Syd- og Sønderjylland med naturgas. Selskabet blev i 1999 overtaget af Dong Energy.

Det første elektricitetsværk i Sønderjylland er muligvis et mindre privat elværk, som blev opført i 1889 i Haderslev. Elektricitetsværkerne blev mange steder opfattet som for dyre og blev først udbredt fra 1890’erne med oprettelsen af især kommunale værker, Vesterland (1893), Flensborg (1894), Aabenraa (1895), Rendsburg (1897), Haderslev (1899), Altona (1901), Husum (1901), Garding (1901), Sønderborg (1908), Slesvig (1910), Bredstedt og Tønder (1911). De fleste steder blev elektricitetsværkerne opført som jævnstrømsværker, som kun kunne transportere strøm over korte strækninger i byerne. Først med indførelsen af vekselstrømmen kom elektriciteten også ud på landet, typisk i 1920’erne og 1930’erne. I 1919 blev Sydvestjyllands Andels Elektricitetsforsyning stiftet, i begyndelsen bestående af otte sogne omkring Skærbæk. Afgørende for strømforsyningen i Sønderjylland blev indvielsen af Sønderjyllands Højspændingsværk i Aabenraa i 1924. I 1958 flyttede Højspændingsværket til Styrtom, hvor man havde opført første del af Enstedværket.

Fjernvarmen kom fra midten af 1950’erne som en ny form for boligopvarmning til afløsning af kul og gas og vandt hurtigt udbredelse. Den blev indført i Augustenborg (1954/55), Skærbæk (1956), Aabenraa (1957), Løgumkloster (1958), Haderslev (1959), Rødekro (1960), Toftlund (1961), Sønderborg (1963) og Tønder (1963). Siden energikrisen i 1973 er der i stigende grad sket en fusion af el- og fjernvarmeproduktionen i de såkaldte kraftvarmeværker med Enstedværket som det første i 1975.

Kloakering er også en del af forsyningsvæsenet. Spildevandet i byerne blev oprindeligt ledt ud i de åbne rendestene, og det blev fra slutningen af 1800-tallet betragtet som uacceptabelt af både hygiejniske og æstetiske grunde. I Sønderborg begyndte man allerede i årene 1870-73 at kloakere købstaden, men først fra 1890’erne begyndte en mere gennemgribende kloakering af de slesvigske byer, Flensborg (1890/91), Rendsburg (1892), Haderslev (1899/1900), Husum (1900), Aabenraa (ca. 1901), Slesvig (1902) og Tønder (1923-1925).

Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Ulrich Lange (red.): Geschichte Schleswig-Holstein. Neumünster 1996.

Helle Askgaard: Sønderjyllands Højspændingsværk. 1972.

Bent V. Rønne (red.): Alle tiders forsyning. Haderslev Forsyning 1857-2006. 2006.