Frisiske mindretal, Det

Den frisiske bevægelse består af foreninger og enkeltpersoner og går ind for at bevare og fremme frisisk sprog og kultur. Allerede den første start i 1840’erne blev præget af modsætninger mellem tysk og dansk i hertugdømmet, som gentagne gange overskyggede de nordfrisiske friseres bestræbelser. Det endte med en heftig frisisk strid. Samarbejdet i Friserrådet fra 1956 og i Nordfriisk Instituut i Bredsted fra 1965 samt det mere afslappede tysk-danske forhold har ført til en bedring.

I dag eksisterer Nordfriesischer Verein, der arbejder sammen med foreningen Schleswig-Holsteinischer Heimatbund, og Friisk Foriining (de nationale frisere). De sidste samarbejder med det danske mindretal i Sydslesvig og er politisk repræsenteret af SSW. I lang tid respekterede den tyske regering ikke det frisiske mindretal. Først i 1990 blev den frisiske folkegruppe anerkendt ved siden af det danske mindretal og sikret krav på beskyttelse og støtte. Begrebet folkegruppe kunne de forskellige frisiske foreninger alle acceptere.

Europarådets rammekonvention for beskyttelse af nationale mindretal (trådt i kraft i Tyskland i 1998) anvendes også i forbindelse med den frisiske folkegruppe. Ved den slesvigholstenske landdag og i det tyske indenrigsministerium eksisterer rådgivende udvalg for frisernes sag. Det frisiske mindretal er juridisk set fuldt ud anerkendt, men sammenlignet med andre af Europas mindretal er den økonomiske støtte til friserne meget begrænset.

Af Thomas Steensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Johannes Jensen: Nordfriesland in den geistigen und politischen Strömungen des 19. Jahrhunderts. Bredsted 1993. Thomas Steensen: Die friesische Bewegung in Nordfriesland im 19. und. 20. Jahrhundert, bd. 1-2. Neumünster 1986. www.friiske.de