Klokken er 6.50 fredag morgen, og Julia Warnke, 24 år, sætter nøglen i tændingen på sin bil. Julia tilhører det danske mindretal i Sydslesvig og har valgt at tage sin uddannelse som web developer på IBA, Erhversakademi Kolding. Det betyder, at hun hver dag kører de 90 kilometer fra sit hjem i Flensborg til Kolding.

Julia er en af de 8000 pendlere, der hver dag krydser den dansk-tyske grænse. Grænsen har fået lov at tage turen med til Kolding, for at høre Julia fortælle om, hvordan hun oplever grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse, der siden 4. januar er blevet forlænget adskillige gange.

Der er tæt trafik på turen gennem byen ad Schleswiger Strasse, og den tætte trafik fortsætter ude på landevejen. Julia fortsætter roligt sin kørsel nordpå og efter 10 kilometer nærmer vi os grænseovergangen ved Krusaa. Hende tyske pas ligger klar i handskerummet, men hun tvivler på, at hun får brug for det. Gradvist sænker hun farten, mens tre politibetjente gransker nummerpladen og bilens passagerer.

”De er altid så smilende, selvom de står der og fryser og keder sig”, siger Julia medlidende, mens hun venligt holder øjenkontakt med den ene politibetjent.

Julia har endnu ikke prøvet at blive standset i grænsekontrollen, hvilket hun selv tilskriver ”DK” initialerne på hendes SSW klistermærket på hendes sorte Seat Ibiza, er også med til at signalere, at hun er ok, vurderer hun.

Julia husker stadig, hvordan hun en efterårsdag i 2015 kom kørende på den danske side af grænsen på vej mod Flensborg. Motorvejen var afspærret, og igennem afspærringen kunne hun se hundredvis af flygtninge på vej mod nord. Da hun kom hjem, kunne hun som alle andre europæere se konsekvenserne af krise tusindvis af kilometer væk fra den danske grænse.

Flygtningekrisen i det sydlige Europa, som hun tidligere kun havde hørt om i medierne, kom pludselig meget tæt på den efterårsdag på vej til Flensborg.

”Da jeg kom hjem, så jeg det på tv og blev fyldt med en stor sympati for de mennesker, der gik der på motorvejen”.

4. januar blev den midlertidige grænsekontrol så en realitet. Julia har forståelse for, at den danske regering har indført grænsekontrol. Hun mener, det kan være nødvendigt med grænsekontrol, når der kommer så mange flygtninge og migranter til Europa. Men for hende har grænsekontrollen også sat gang i nogle tanker om hendes egen identitet.

”Jeg er opvokset i et grænseland, hvor grænsen ikke symboliserer en skillelinje, men mere har været en måde at opdele to lande på. Dansk og tysk kultur har altid været forskellig, men jeg føler mig hjemme på begge sider af grænsen, og det har ikke ændret sig, efter at der er indført grænsekontrol”, siger hun.

Klokken er 8.30, og Julia parkerer bilen ved IBA Erhvervsakademi Kolding. Nu skal hun sidde på skolebænken til hen på eftermiddagen, hvor hun vil køre den samme vej hen over grænsen og tilbage til Flensborg igen.

Julia har ikke et bud på, hvor længe grænsekontrollen vil fortsætte, eller om den overhovedet virker efter hensigten ved at reducere risikoen for terror og flere asylansøgere i Danmark. Men hun vil fortsætte med at smile til politibetjentene ved grænsen, så længe de bliver ved med at stå der.