Sæbygård Skov

Genforeningsstenen i Sæbygård Skov blev afsløret ved en stor festlighed den 9. juli 1920. Hele Sæby var flagsmykket, og efter en times klokkeringning var der festgudstjeneste. 400 hvidklædte børn gik i optog fra skolen til skoven med hornorkester i spidsen.

Lærer Chr. Kjærsgaard holdt afsløringstalen, hvorefter forsamlingen sang Johan Ottosens Det haver så nyligen regnet - den sang, hvorfra de sidste to linjer i inskriptionen er hentet.

Det var i sin tid redaktør P. Chr. Pedersen, Sæby, der havde foreslået, at der til mindet blev anvendt en stor kampesten, der befandt sig i skoven.

Stenen har en særlig sagnhistorie: Ifølge et sagn vender stenen sig, når der bages i Memhavegård, og ifølge et andet sagn var det trolden i Gedebjerg, der en søndag morgen blev vred over kirkeklokkernes larm. Måske havde de vækket trolden. I sin vrede kastede trolden en sten mod kirken, men stenen faldt i åen tæt på kirken. Det gjorde trolden rasende, så han fandt en endnu større sten og slyngede den afsted mod kirken. Den landede i Sæbygård Skov.

Stenen har ligget her siden det yngste is-fremstød, der skete for 100.000 år siden, men det var “kun” i de sidste 30.000 år af den istid, at isen dækkede dele af Danmark. Istiden sluttede for 10.000 år siden. Så kæmpestenen i Sæbygård Skov har ligget her i måske 40.000 år.

I følge GEUS er Sæbygård Skovs kæmpesten  4 meter lang, 3½ meter bred og højere end 1½ meter. Den er bredest ved basen, har to dybe revner, en i vest og en i nord, og nogle mindre revner og sprækker.

Kæmpestenen er underligger for Genforeningsstenen. Den ligger 100 meter vest for tennisbanen. Oprindeligt var ideen at bruge kæmpestenen som genforeningssten, men det var ikke muligt at lave en inskription i den. Man valgte i stedet at bruge en anden sten fra skoven og så lægge den ovenpå kæmpestenen.

Stenen er opmalet i 2020.