A .P. Møller Skolen i Slesvig, der i 2008 blev indviet af dronning Margrethe, er det sydligste af det danske mindretals to gymnasier i Sydslesvig. Mange elever kommer langvejsfra, nogle helt over fra vestkysten. Blandt de cirka 600 elever, der til dagligt går på gymnasiet, er også to drenge fra Danmark, der for et år har valgt at flytte til Sydslesvig for at tage 10. klasse, tæt på Danmark, men alligevel langt hjemmefra.

Magasinet Grænsen har mødt 16-årige Erik Risvig Nordestgaard fra Viborg og 17-årige George Sebastian Furtuna fra Egtved på A.P. Møller Skolen.

“Det har været rigtig fedt indtil videre”, siger Erik Risvig Nordestgaard, der bor hos en værtsfamilie i Slesvig, da vi har sat os i et af skolens lokaler for at tale om deres oplevelser i Sydslesvig.

“Opstarten var lidt svær, da jeg skulle vænne mig til, at alle omkring mig pludseligt talte tysk og ikke dansk. Det var ikke altid til at forstå, hvad de andre i klassen snakkede om, og det gjorde, at jeg nok var en smule indelukket i begyndelsen. Men jeg oplevede, at mit tysk hurtigt blev bedre, netop fordi jeg blev udfordret så meget sprogmæssigt”, fortsætter han.

Også George Sebastian Furtuna blev hurtigt bedre til tysk.

“Jeg er begyndt lidt ubevidst at bruge mange tyske ord, når jeg taler dansk. Det er sjovt at blande sprogene, og de drenge, jeg går sammen med, griner, når det sker. Ikke fordi det lyder forkert, men fordi det overrasker dem”, siger George Sebastian Furtuna, der er indlogeret hos en værtsfamilie i Rendsborg, cirka 30 kilometer syd for A.P. Møller Skolen.

At klare sig alene

De to drenge går i hver sin klasse, men har matematik sammen. De har af forskellige årsager valgt at tage 10. klasse i Sydslesvig. For Erik Risvig Nordestgaard var det særligt det tyske, der trak, idet hans mor er tysklærer, og det har gjort, at han altid har interesseret sig for Tyskland og det tyske sprog.

George Sebastian Furtuna er opvokset i Brasov i det centrale Rumænien og kom til Danmark for tre år siden, da hans far fik tilbudt arbejde i Vejle. For ham var det muligheden for at lære at stå på egne ben og samtidig blive bedre til tysk, der gjorde udslaget.

“Allerede nu kan jeg mærke, at jeg har udviklet mig som person. Jeg har lært at klare mig alene, og jeg har fået lettere ved at vænne mig til ændringer. Det bliver man nødt til, når der pludselig er over hundrede kilometer hjem til ens forældre”, siger han.

Det tosprogede er et sikkerhedsnet

Fælles for dem begge har været, at deres værtsfamilier har været en stor hjælp i tilvænningen til den nye hverdag i Sydslesvig. Og her har det haft væsentlig betydning, at der i hjemmene tales både dansk og tysk.

“Jeg føler, at jeg er blevet bedre til både dansk og tysk, siden jeg kom hertil. Det er jo en form for sikkerhedsnet, at mange taler begge sprog. For det er ikke alt, jeg kan på tysk, så det er rart at kunne slå over i dansk”, siger George Sebastian Furtuna og kigger på Erik Risvig Nordestgaard, der nikker samstemmende.

“Ja, for mig har det betydet meget, at alle i familien taler dansk, på nær Jens, der er far i familien. Jeg faldt nemt til og blev hurtigt gode venner med min værtsbror Jonas på 15 år, der interesserer sig for mange af de samme ting som mig, bl.a. computerspil. Og vi har allerede aftalt, at han engang skal med mig hjem til Viborg og opleve, hvordan en hverdag i Danmark kan se ud”, siger Erik Risvig Nordestgaard, der i dag primært taler tysk med værtsfamilien.

Begge håber de på, at flere vil tilmelde sig 10. klasse i Sydslesvig, da det ifølge dem giver meget både personligt og sprogmæssigt.

“Ja, der burde være flere, der vælger det her. Det må jeg sige”, slutter George Sebastian Furtuna.